Åbningstider

1. april - 30. juni  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke helligdage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

11. marts kl. 14 Grådighed - omvisning i udstillingen

Er det egentligt en synd at være grådig? Eller er grådighed en naturlig del af det at være et moderne menneske? Ja – er det ligefrem grådighed, der holder samfundets hjul i gang?
 
Kunstformidler viser om i udstillingen
Lørdag den 11. marts kl. 14 kan man høre, hvad tre kunstnere svarer på disse spørgsmål, når kunstformidler Peter Haarby viser om i Holstebro Kunstmuseums udstilling ’Grådighed – de syv dødssynder’. 
 
3 kunstnere giver et bud
Det er kunstnerne Peter Linde Busk, Steinar Haga Kristensen og Alexander Tovborg, der er inviteret til at give deres bud på, hvordan det står til med grådigheden i dag. 
 
Grådighed – negativ eller positiv?
I Middelalderen var Grådighed én af de syv dødssynder. De var tegn på, at mennesket vendte sig bort fra Gud.  Udstillingen kaster dog flere blikke på grådigheden. Og ikke kun negative. Værkerne kan også tolkes som vidnesbyrd om, at grådigheden kan være en forudsætning for kunstnerisk skaben. Som en praksis, der aldrig stiller sig tilfreds, men altid søger nye udfordringer.     
 
Museets Færchfløj totaliscenesat
Udstillingen vises i museets Færchfløj. Der har de tre kunstnere skabt en totaliscenesættelse, hvor arkitektur, billeder og budskab smelter sammen. Lidt på samme måde, som kirken i Middelalderen formidlede sit budskab. 
 
De tre kunstnere beskæftiger sig da også alle i deres kunst med eksistensens grundvilkår. De er alle tre optaget af historiske, mytologiske og oversete billedtraditioner.
 
7 museer – 7 dødssynder
Udstillingen er del af et udstillingsprojekt om ’De syv Dødssynder’, hvor syv kunstmuseer i Midtjylland hver tematiserer én dødssynd. Projektet er del af Europæisk Kulturhovedstad – Aarhus 2017, og skal samlet set gentænke værdier i det vestlige samfund i dag. 
 
Udstillingen er støttet af Europæisk Kulturhovedstad – Aarhus 2017, Augustinus Fonden, Statens Kunstfond og Folketingets Reformationspulje.
 
 
 
 
Tilbage