Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

25. oktober 2017 kl. 19:30 Bogcafé
Skønlitteratur og kunst

Kunstneres liv har har ofte inspireret forfattere. Bogcaféen præsenterer skønlitteratur og film, der tager udgangspunkt i en række mere eller mindre kendte kunstneres liv. 

Hvad har den italienske renæssancemaler Andrea Mantenga tilfælles med marinemaleren Carl Rasmussen fra Ærø. Umiddelbart ikke ret meget! Og dog. Der er nemlig skrevet romaner om begge maleres liv og værk.
 
Onsdag den 25. oktober kl. 19:30 kan man høre om 6 romaner og 2 film, der alle tager udgangspunkt i mere eller mindre kendte kunstnerens liv og værk – og man kan se kunstnernes værker. 
 
Romaner og film om kunstnere
Det er Holstebro Bibliotek og Holstebro Kunstmuseum, der er gået sammen om arrangementet. Bibliotekarerne Lisbet Busk Sørensen og Jørn Lybeck præsenterer de seks romaner og to film. Og efter hver bogpræsentation fortæller kunstformidler Peter Haarby om den kunstner der fortælles om i bogen og viser billeder af hans eller hendes værker. 
 
Inger Christensen om Andrea Mantegna og Carsten Jensen om Carl Rasmussen
Det er Inger Christensen (1935-2009), der i romanen 'Det malede værelse' (1976) har brugt maleren Andrea Mantegna's (1431-1506) udsmykning af fyrsten Loduvico Gonzalas bolig i Mantua som omdrejningspunkt for en gådefuld og magisk fortælling om kunsten som et middel til at udsætte døden. Mens det er marine- og Grønlandsmaleren Carl Rasmussens (1841-1893) sidste og fatale rejse til Grønland, hvor han foresøger at genfinde sin ungdoms inspiration, der beskrives i Carsten Jensens (f. 1952-) roman 'Sidste rejse' (2007).

De øvrige bøger
De øvrige bøger, der præsenteres, er Jean-Daniel Baltassats 'Isabellas hemmelighed' (2006) der handler om den flamske maler Jan van Eyck, Steen Bach Christensens roman 'Hvide skygger'(2005) om den danske billedhugger Berthel Thorvaldsen og Jennifer Cody Epstein's 'Maleren fra Shanghai' (2009), der skildrer den første moderne kvindelige kinesiske maler Pan Yuliang's liv. 

Der er også blevet plads til Irving Stones klassiker 'Van Gogh' (1934), der skildrer én af den moderne kunsts helt store navne, og som blev filmatiseret i 1956 med Kirk Douglas i rollen som den martrede maler. 

Også film og Jackson Pollock og J.M.W. Turner må programmet 
Arrangementet blev afholdt første gang i 2016. Og i forhold til første udgave, er der denne gang også blevet plads til to film, som man jo også kan låne på biblioteket. Det drejer sig om 'Pollock' (2003), - instrueret af og med Ed Harris i hovedrollen - der skildrer den amerikanske maler Jackson Pollocks liv. Og om filmen 'Mr. Turner' (2015),  der skildrer de sidste 25 år i den engelske maler J.M.W. Turner's liv. Filmen er instrueret af Mike Leigh, og skuespilleren Timothy Spall spiller Turner så overbevisende, at han fik prisen for bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes i 2014.  

Arrangementet gentages mandag den 30. oktober kl. 19:00 på Vinderup Bibliotek og mandag den 6. november kl. 19:00 på Ulfborg Bibliotek.   Tilbage