Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

15. - 19. oktober 2018 - alle dage kl. 12-16. Masken - Efterårsferie for børn

I skolernes efterårsferie fra den 15. – 19. oktober, kan børn og deres forældre eller deres bedsteforældre lave deres egen maske i workshoppen. Og få masken med hjem.

Masken kender de fleste fra fastelavn, hvor vi tager masker på for at drille og lave sjov. Men man kan sagtens bruge - og lave - masker resten af året. 
 
Og masker er netop temaet for Holstebro Kunstmuseums traditionelle workshop for børn i skolernes efterårsferie. Her inviterer museet børn, deres forældre og bedsteforældre til at komme på museet og lave deres helt egen maske. Vi har købt masker ind, som man kan male og klistre ting på, så hver maske bliver helt individuel. Og når man har lavet sin maske, får man den med hjem, 
 
Man kan hente inspiration i de masker, som elever fra to af Sønderlandsskolens 4. klasser har lavet i deres billedkunsttimer i tiden op til efterårsferien, og som er udstillet i forbindelse med workshoppen. Og desuden har Odin teatret udlånt en række af deres store masker, som man også kan se i forbindelse med efterårsferiens workshop. 
 
Endelig kan man hente inspiration i den nyophængning af udvalgte masker fra Poul Holm Olsens samling af traditionel afrikansk kunst, der åbner i forbindelse med efterårsferien. Her præsenteres 52 masker fra samlingen i en ny og spændende scenografi. 
 
Workshoppen er åben fra mandag den 15. oktober og frem til og med fredag den 19. oktober – alle dage kl. 12-16. 
 
Læs mere rom workshoppen på TV MidtVest's hjemmeside
--
Praktisk information:
Det er gratis at deltage i workshoppen, men der betales normal entré til museet.
Børn under 18: gratis entré
 
 



Tilbage