Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)      lukket
Lørdag den 26. oktober     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

Onsdag den 7. august 2019 kl. 19:30 Bremen og Worpswede

Kunstformidler Peter Haarby fortæller om den tyske kunstnerkoloni Worpswede, hvor maleren Paula Modersohn-Becker var den mest markante figur.  

I begyndelsen af 1900-tallet var den lille landsby Worpswede, på kanten af Teufelsmoor ca. 20 km. nord for Bremen, hjemsted for en af Tysklands store kunstnerkolonier. Malerne Fritz Machensen og Otto Modersohn søgte i 1889 væk fra akademierne og ud på landet, hvor det virkelige liv levedes, og de fik senere følgeskab af bl.a. Heinrich Vogeler, Hans am Ende og digteren Rainer Maria Rilke. 
 
Men det er Paula Modersohn-Becher, der har gjort Worpswede rigtigt kendt. Hendes liv udspillede sig mellem den lille flække langt ude på landet og storbyen Paris. Worpswede blev stedet, hvor hun udviklede sin banebrydende kunst. Hendes liv var en kamp for at finde sine egne kunstneriske ben mellem traditionen og avantgarden – og for at blive accepteret som kunstner og ikke kun set som kvinde med et liv bestemt af ’Kinder, Küche og Kirche’. Og på trods af at hun døde som kun 32-årig, er hun én af verdenskunstens helt store.

Kunstformidler Peter Haarby vil fortælle om kunstnerkolonien, dens historie og dens medlemmer. Men han vil også fortælle om Bremen og dens lange historie, der er tæt forbundet med Weserfloden, der gav byen adgang til de store verdenshave, og var forudsætningen for at byen fik en fremtrædende rolle i Hanseforbundet.  

Foredraget er oplæg til Holstebro Kunstmuseums Venners tur til Bremen og Worpswede, men alle er velkomne til at komme og høre foredraget. Der er gratis adgang.   
 
Tilbage