Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)      lukket
Lørdag den 26. oktober     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

16. oktober 2019 kl. 19:30 KIRSTEN ASTRUPS SAMFUNDSSATIRISKE FILMKABARETER

Tag med museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen bag kulisserne i udstillingen ”Troe og Agtsom/Urolige hjerte”, hvor Kirsten Astrup fortæller om afviklingen af Velfærdsdanmark, om politisk snæversyn og et nationalt fællesskab i opløsning.  

”Filmkabareter om et velfærdssamfund i forandring”. Sådan omtaler kunstneren, Kirsten Astrup, værkerne ”Troe og Agtsom” (2017) og ”Urolige hjerte” (2018). På grundlag af massiv research og et væld af referencer kredser de om selve rygraden i etatens - og vores allesammens - infrastruktur set gennem postvæsenet og jernbanen. Men hvad er en filmkabaret? Hvordan anvendes samfundets fakta og fiktioner i værkerne? Hvorfor bruger værkerne det queer og performative som æstetisk strategi? Og hvad sker der med samtidskunsten, når den bliver ”folkelig”? 

Museumsinspektør og kurator på udstillingen, Teresa Østergaard Pedersen, tager dig bag kulisserne i udstillingen ”Troe og Agtsom/Urolige hjerte - to filmkabareter af Kirsten Astrup” og dens tilblivelse.

I samarbejde med Folkeuniversitetet.

HUSK
I forbindelse med arrangementet serverer Restaurant Støberiet dagens ret til 158 kr. pr person. Bordbestilling er nødvendig på tlf. 22 398 398 - gerne inden kl. 12.00 på dagen.
 
 
Tilbage