Åbningstider

1. juli - 31. august  
Tirsdag-fredag kl. 11-17
Weekend kl. 11-17
Mandag      lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

5. juli kl. 15 og kl. 16 Alle i Husene
Episode 2: Synet i marken


Søndag den 5. juli kan I opleve episode 2 i fortællingen om indbyggerne i den lille fiktive by 'Husene'. Forestillingen finder sted to gange og varer ca. 20 minutter.

 

Find fribilletter til forestillingen kl. 15 her

og til forestillingen kl. 16 her

 

NB! Antallet af billetter til forestillingerne er begrænset. Det er gratis at deltage ved forestillingerne efter betalt entré til museerne.


Denne episode er nummer 2 af i alt 6 episoder i Kunstteaters udstilling og serieforestilling Alle i Husene.

Læs mere om projektet her 

 
ALLE I HUSENE
I udstillingen Alle i Husene følger vi indbyggerne i den lille fiktive by Husene. Byen blev grundlagt for 200 år siden, da en vandringsmand, som tidligere ikke havde haft held med at opdyrke land, i et syn så to kæmper. Kæmperne fortalte ham, at han skulle slå sig ned midt ude i ingenting og opdyrke jorden, hvilket han gjorde til stor morskab for folk omkring ham, da jorden, han købte, var notorisk ufrugtbar.
 
Ikke desto mindre spirede vandringsmandens frø, og frem voksede en roemark, som kom til at danne grobund for en civilisation, Husene. Siden da er byen vokset, og i dag er det Vinnie, syvende generation efter vandringsmanden, som ejer den roemark, der stadig økonomisk og identitetsmæssigt udgør kernen i Husene.
 
Episode 1 kan ses i udstillingen på en skærm. Læs recaps for alle episoder her
 
Recap, episode 2
Indbyggerne i Husene ved endnu ikke, at roemarken er ufrugtbar, og at deres arbejde er forgæves, så markarbejderne møder vanen tro op og udfører deres lugning. En morgen er Måne, der har været ansat i marken i årevis, mødt særlig tidligt ind, og mens solen står op, arbejder han alene i jorden.
 
Efter noget tid viser de to store kæmper fra folkesagnet sig for ham ude over marken, og da han indser, de ikke vil ham noget ondt, fortæller de ham om jordens forfatning og beder ham give beskeden videre til sine kollegaer. Omtumlet og bekymret for fremtiden sidder Måne tilbage og ser ud over marken, mens kæmperne forsvinder igen.
Tilbage