Åbningstider

1. juli - 31. august  
Tirsdag-fredag kl. 11-17
Weekend kl. 11-17
Mandag      lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

2. august kl. 15 og kl. 16 Episode 4: Den ensomme arvtager


Søndag den 2. august kan I opleve episode 4 i fortællingen om indbyggerne i den lille fiktive by 'Husene'. Forestillingen finder sted to gange og varer ca. 20 minutter.

 

Find fribilletter til forestillingen kl. 15 her

og til forestillingen kl. 16 her

NB! Antallet af billetter til forestillingerne er begrænset. Det er gratis at deltage ved forestillingerne efter betalt entré til museerne.


Denne episode er nummer 4 af i alt 6 episoder i Kunstteaters udstilling og serieforestilling Alle i Husene.

Læs mere om projektet her 

 
ALLE I HUSENE
I udstillingen Alle i Husene følger vi indbyggerne i den lille fiktive by Husene. Byen blev grundlagt for 200 år siden, da en vandringsmand, som tidligere ikke havde haft held med at opdyrke land, i et syn så to kæmper. Kæmperne fortalte ham, at han skulle slå sig ned midt ude i ingenting og opdyrke jorden, hvilket han gjorde til stor morskab for folk omkring ham, da jorden, han købte, var notorisk ufrugtbar.
 
Ikke desto mindre spirede vandringsmandens frø, og frem voksede en roemark, som kom til at danne grobund for en civilisation, Husene. Siden da er byen vokset, og i dag er det Vinnie, syvende generation efter vandringsmanden, som ejer den roemark, der stadig økonomisk og identitetsmæssigt udgør kernen i Husene.
 
Episode 1-3 vil være tilgængelig i udstillingen på skærme forud for opførslen af episode 4. Læs recaps for alle episoder her
 
Recap, episode 4
Svale bor med sin familie i et lille hus ud mod markskellet. En aften bliver hun, som så mange gange før, hundset rundt med af sine syge familiemedlemmer, som både følelsesmæssigt og fysisk forventer sig meget af hende. Med sin nye viden om den ufrugtbare mark venter hun på, at de er faldet i søvn, før hun lister sig ud for at lede efter de få roer, der er tilbage i marken, for fortsat at kunne brødføde sin familie. 

Da hun ud på natten vender hjem igen, må hun sande, at alle familiemedlemmerne er døde, mens hun var væk. Straks viser de to store kæmper sig for hende. Forsigtigt overlader Svale sine døde i kæmpernes varetægt, og de udbetaler hende en pengearv, før de igen forsvinder og efterlader hende alene med sin arv.
 
Tilbage