Åbningstider

1. september - 30. juni  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend kl. 11-17
Mandag     lukket
Obs. Se åbningstider ifm. ferier og jul

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

AFLYST Kunstens Mestre | Frida Kahlo

AFLYST GRUNDET COVID-19

 

Kære deltager

Det er med beklagelse at vi aflyser Signe Jacobsens foredrag om Frida Kahlo onsdag den 25. november kl. 19:30.
-
På baggrund af det stigende antal smittede med COVID-19 samt de skærpede restriktioner, der følger med regeringens udmelding fredag den 23. oktober har Holstebro Kunstmuseum besluttet at aflyse samtlige sociale arrangementer året ud.

Det vil fortsat være muligt at besøge museets udstillinger under de skærpede restriktioner. Vi gør dog venligst opmærksom på, at det vil være påkrævet at bære mundbind eller visir i udstillingerne fra og med torsdag den 29. oktober.

Vi ser frem til at byde jer velkommen inden for på museet til en sikker kunstoplevelse.
Pas godt på jer selv og hinanden!

De bedste hilsner
Holstebro Kunstmuseum

_
Holstebro Folkeuniversitet og Holstebro Kunstmuseum inviterer til foredrag om Frida Kahlo v. kunsthistoriker Signe Jacobsen: 
Onsdag den 25. november 2020 kl. 19:30.

Den mexicanske maler Frida Kahlo (1907-1954), er en af verdenskunstens absolutte sværvægtere. Hendes kunst er tæt bundet sammen med hendes liv, men også med den mexicanske folkekunst.

Som 18-årig var Frida Kahlo involveret i en trafikulykke, der gjorde hende invalid, og førte til et liv fyldt med smerte. Hun måtte opgive en lovende karriere indenfor medicinen. I stedet begyndte hun at interessere sig for politik, og hun meldte sig ind i Mexicos kommunistiske parti. Og hun begyndte at male. 

I 1929 blev Frida Kahlo gift med den mexicanske murmaler Diego Rivera (1886 - 1956) - et stormfuldt ægteskab, der også blev formende for hendes kunst. Diego Riveras kunst var båret af klare - ofte politiske budskaber - baseret bl.a. på hans kendskab til den europæiske kunst i begyndelsen af det 20. århundrede og den mexicanske folkekunst. Og selvom Frida blev påvirket af Diegos stil, var hendes malerier mere intime og præget af fantasi, så man med rette kan sige, at hendes livsværk er mere personligt og hjertegribende. 

Frida Kahlos kunst er tæt forbundet med hendes liv, og ideholder derfor også mange selvportrætter, hvor den smerte hun levede med gennem hele livet, er et tilbagevendende tema. Hun er desuden én af de allerførste kvinder i det 20. århundrede, der skildrer kvindelivet - set fra kvindens synspunkt. 

Signe Jacobsen vil fortælle om Frida Kahlos liv og kunst, om hendes stormfulde ægteskab med Diego Rivera, og om deres plads i Mexicos historie, politik og kunst.

 

Praktisk information

Billetten er gratis for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner, Folkeuniversitetets storkunder samt studerende.

Herudover er prisen 50 kr. plus billetgebyr.


Bestil billet her


På grund af COVID-19 restriktioner er antallet af billetter begrænset. Ønsked deltagelse for grupper over 10 personer, kontakt da venligst museet på tlf.: +45 9742 4518 eller via info@holstebrokunstmuseum.dk
 
Der er mulighed for at spise i Restaurant Støberiet inden foredraget begynder. Restauranten tilbyder 'Dagens ret' for 158 kr. plus billetgebyr. Tilbuddet bestilles sammen med billetten til foredraget inden tirsdag den 24. november kl. 12.
I pausen er der desuden mulighed for at drikke kaffe/te og nyde kage. Kaffen bestilles og betales i Restaurant Støberiet før foredraget.
Tilbage