Åbningstider

1. september - 30. juni  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend kl. 11-17
Mandag     lukket
Obs. Se åbningstider ifm. ferier og jul

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

29. september 2020 kl. 14 Omvisning i 'Navigeringer' v. Michael Kjær


Tirsdag d. 29. september kl. 14 tager udstillingens kurator, kunsthistoriker Michael Kjær, os med om bag Navigeringer - på kanten af en verden i forandring
Det er gratis at deltage i omvisningen efter betalt entré. Tilmelding er ikke nødvendig.


Navigeringer - på kanten af en verden i forandring er en udstilling, der undersøger, hvordan verden, som den er skabt ‘i menneskets billede’, måske er ved at gå under. Dette opleves særligt tydeligt i makroskala i de globale klimaforandringer og ikke mindst den aktuelle corona-krise, men også i mikroskala i udviklingen af kunstig intelligens. Vores nutid er præget af disse grundlæggende udfordringer, der kalder på nye måder at navigere i verden på.


Navigeringer - På kanten af en verden i forandring
 kan opleves på Holstebro Kunstmuseum i perioden 26. september 2020 - 17. januar 2021. Udstillingen er skabt i samarbejde med Vejle Kunstmuseum, hvor den blev vist i perioden 8. marts til 16. august 2020.

Læs mere om udstillingen

Varm op til omvisningen med relaterede artikler, essays og podcast.

Navigeringer - På kanten af en verden i forandring er knyttet sammen med et forskningsprojekt af Michael Kjær, og i forbindelse med udstillingen er der udgivet en bog med kunstneressays og fagfællebedømte artikler:

 

"I disse år er de økologier og den biodiversitet, det vestlige menneske også har koloniseret, brudt voldsomt ind i vores forestillinger om, at jorden er til for vores skyld. Først og fremmest den eskalerende klimakatastrofe viser os, at vi lever på en jord, der ikke kan håndteres og forstås ud fra vores forestillingsverden alene. Klimaforandringerne ændrer verden radikalt i disse år, men også udviklingen af såkaldt kunstig intelligens ændrer de landskaber, vi betræder og befinder os i. Uanset om det gælder klimatiske forandringer eller konsekvenserne af big data, kunstig intelligens og digitale identiteter, så synes disse forandringer alle at stå udenfor menneskelig og individuel kontrol. Den verden, vi kender, synes slet og ret at være ved at forsvinde."

  

Uddrag fra bogens introduktion af Michael Kjær og museumsinspektør ved Holstebro Kunstmuseum, Teresa Østergaard Pedersen.

Læs den fulde introduktion samt se indholdfortegnelse her

Bogen kan købes i museumsbutikken eller bestilles via museets hjemmeside her

I kan også læse essayet af Michael Kjær: En udstilling, der ligger hen i mørke
- om udstillingen da den lå tom hen på Vejle Kunstmuseum under corona-nedlukningen.
 
Podcast: Hør Michael Kjær, Ferdinand Ahm Krag og Jeppe Carstensen i samtale om udstillingen. 
 
 

 

 
Tilbage