Åbningstider

1. april - 30. juni  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke helligdage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Kommende

7. marts 2018 kl. 19:30 Kunsten i Skandinavien omkr. år 1900 2. del

Forårets foredragsrække fokuserer på kunsten i Skandinavien omkring år 1900. I det andet af tre foredrag fortæller kunsthistorikeren Signe Jacobsen om kunsten i Sverige, Norge og Finland.  

I årtierne op til og omkring år 1900 sker en stor kunstnerisk opblomstring i Skandinavien. I det andet af foredragsrækkes tre foredrag fortæller kunsthistorikeren Signe Jacobsen om centrale kunstnere der virkede i Sverige, Norge og Finland i årene omkring århundredeskiftet. 

Sverige 
Svenske Carl Larsson (1853-1919) er elsket og kendt for sine skildringer af det - tilsyneladende - lykkelige og harmoniske familieliv på gården i Sundblom, der var inspireret af både svensk bondemaleri og den moderne jugendstil. Men han er meget mere end det! Kongesønnen Prins Eugen (1865-1947) malede det svenske landskab i symbolismens anelsesfulde formsprog, mens Anders Zorn (1860-1920) var en virtuos portræt- og folkelivsmaler, ligesom han lavede edn lang række betagede skildringer af den nøgne kvinde.

Finland og Norge
Den finske maler Akseli Gallen-Kallela (1865-1931) var stærkt optaget af det finske nationalromantiske univers og skabte en række store, symbolistiske malerier med udgangspunkt i det finske nationalepos Kallevalla, der har et vist slægtskab med danske Ejnar Nielsen (1872-1956). Signe Jacobsen fortæller også om de norske malere Harald Sohlberg (1869-1935), Kitty Kielland (1843-1914) og Harriet Backer (1845-1932).

Foredragsholder med vid og humor
Signe Jacobsen er en skattet foredragsholder, der gennem de seneste mange år har samlet sig en stor fanskare i Holstebro. Hun fortæller med indsigt og humor om kunstens store mestre og de store perioder i kunsthistorien. 
 
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Tilbage