Åbningstider

Tir-fre: kl. 12-16

Lør-søn: kl. 11-17

Mandage: lukket

Åbent mandag i uge 42

 
  

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Kommende

Onsdag d. 11. januar kl. 19:30 Aftentalk
Hvad er vi værd?


Den dansk-svenske debattør, Emma Holten, kommer til Holstebro Kunstmuseum den 11. januar med en aften om feministisk økonomi – “Hvad er vi værd?”.


 
Emma Holten. Foto: Claudia Vega
 
Vi får fremlagt økonomi som en uangribelig sandhed. Man fortæller os, at de penge, der står på et menneskes bankkonto, afspejler den værdi, de har for samfundet. Og derfor er det hierarki, penge skaber naturligt, logisk, fair. Men ligesom resten af samfundet har økonomi en historie, der ikke kan skilles fra alle de typer af diskrimination, der har præget menneskets tid her på jorden.

Mens nogle tjener penge uden at arbejde, arbejder andre uden at tjene penge. Feministisk økonomi er en kritik, der med udgangspunkt i alle menneskers lige værd, forsøger at komme til bunds i historiens uretfærdigheder, så vi sammen kan skabe noget bedre.

”Ægte kvindelige defekter” og kønnet kritik
På Holstebro Kunstmuseum kan man opleve særudstillingen Olivia Holm-Møller – En kunstnerkreds i perioden d. 17. september 2022 - 22. januar 2023. Udstillingen belyser en kvindelig kunstnerkreds i starten af 1900-tallet og fremlægger betydningen af kvindelige samarbejdsstrategier i en kunstverden, som i begyndelsen af det tyvende århundrede var stærkt domineret af mænd.

En anmelder i Politiken, 1911:
"Mon ikke det er en misforstaaet Ærgerrighed af vore Kunstnerinder absolut at ville takseres som Mandfolk! […] Det er hverken Ærgerrighed eller Energi, de kvindelige Kunstnere mangler. Hvad er da Grunden? Skulde det blandt andet være den, at de ikke maler eller former helt efter deres eget kvindelige Hjertes Indskydelse, hvis de overhovedet har noget særligt på hjerte? […] For Resten er Frk. Høyer maaske den mest kvindelige af Udstillerne. Der er i hendes Landskaber en vis Mangel paa Motiv, som jeg er saa fri at opfatte som ægte kvindelig Defekt, og der er i et meget smukt Barnestudie, hun har malet, en Alvor og Ynde, jeg gerne vilde anse for Udslag af kvindelig Følelse."

Samtidens modtagelse af kunstnerkredsens udstillinger vidner om en kunstverden lægger enormt fokus på kunsternes køn i vurderingen af værkerne. I anmeldelsen i Politiken fra 1911 rettes der kritik af, at de kvindelige kunstnere ønsker at fremstå og bedømmes som mænd. Dette bryder anmelderen sig ikke om. Han påpeger at det måtte være en ægte kvindelig defekt at de kan ikke forbindes med samfundets herskende feminine dyder: et forfinet udtryk, en særlig følsomhed og indlevelse. Blandt samtidens modtagelse af kunstnerne tegner der sig et billede af en kunstverden, som hellere vil bedømme på kunstnerens køn end på kunstneriske kvaliteter.

Holten undersøger, hvordan vores historiske syn på kvinder, har ført til politiske antagelser og været med til at forme, hvordan kvinder bliver værdisæt, og hvordan kvinders arbejde bliver anset både økonomisk, kulturelt og samfundsmæssigt.

Praktisk Information
Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Bibliotek.
Arrangementet løber af stablen kl. 19:30-21:30 i Folkesalen på Holstebro Kunstmuseum.
Pris: 95 kr. Bestil din billet her 
 
 
Tilbage