Åbningstider

Tir-fre: kl. 12-16

Lør-søn: kl. 11-17

Mandage: lukket

Åbent mandag i uge 42

 
  

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Kommende

Fredag d. 11. november 2022 kl.19:30 GALLAKONCERT | Ensemble MidtVest


Ensemble MidtVest markerer deres 20 års jubilæum med en gallakoncert, hvor de opfører tre absolutte mesterværker fra deres kernerepertoire. Værker ensemblet elsker og har bearbejdet gennem mange år, og som på fineste vis præsenterer tre traditionelle musikalske besætninger inden for ensemblets mange konstellationsmuligheder.


Oplev cremen af cremen, når de opfører det storslåede og stemningsfyldte værk En Saga af Jean Sibelius, et tonedigt for septet, som komponisten selv beskrev som et eventyr i hans indre landskab. Derudover opføres Carl Nielsens ikoniske blæserkvintet. Det første værk ensemblets blæsere opførte, og som de sidenhen har taget til sig og har fået et helt særligt forhold til. Kom med blæserne på en passioneret udviklingsrejse fra fagottens søgende åbningssolo til den imponerende slutkoral, der kan få tårerne frem hos de fleste.

Gallakoncerten afrundes med Robert Schumanns kendte og elskede klaverkvartet, der står som en fyrtårn for ensemblets pianist og tre strygere.

Program

Jean Sibelius (1865-1957): En Saga Septet, arr. Gregory M. Barrett
Carl Nielsen (1865-1931): Blæserkvintet, opus 43
Robert Schumann (1810-1856): Klaverkvartet i Es-dur, opus 47

Praktisk information
Pris: 150 kr.
Studerende og unge under 25 år: Gratis

Holstebro Kunstmuseums Venner får 50 kr. rabat pr. billet til Ensemble MidtVests koncerter.
Hold øje med Vennernes nyhedsbrev, hvor vi sender en rabatkode op til arrangementet.
 

Tilmelding er nødvendig - bestil billetter her

Dørene åbner kl. 19:00

 

 

Ensemble MidtVest. Pressefoto
Tilbage