Åbningstider

Tir-fre: kl. 12-16

Lør-søn: kl. 11-17

Mandage: lukket

Åbent mandag i uge 42

 
  

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Kommende

Onsdag d. 25. januar kl. 19:30 FOREDRAG | 'Francisco Goya' v. Signe Jacobsen


Kunsthistoriker Signe Jacobsen er tilbage i museernes foredragssal, hvor hun blænder op for endnu et af sine indsigtsrige foredrag om kunstens store mestre. Denne aften fortæller hun om den spanske kunstner Francisco Goya (1746-1828) under titlen: Francisco Goya - Hofmaler og revolutionær mellem rokoko og romantik.
 
Goya udfoldede sin banebrydende kunst i den grødefulde tid op mod år 1800, hvor de gamle kongeslægter blev udfordret af revolutionære strømninger. Han startede som portrætmaler og hofmaler i rokokoens pudrede stil – som han ofte tilføjer et karakteristisk, men næsten umærkeligt anstrøg af uhygge eller en mørk undertone. Disse dystre sider af hans kunstneriske geni bliver fremherskende efter 1800, hvor hans revolutionære sider brænder mere og mere igennem. Ikke mindst er hans grafiske produktion enestående med dens hudfletning af menneskets barbari i krigstid. Både hans grafiske blade og hans malerier har haft stor betydning for senere kunstnere, og såvel realismen, impressionismen, ekspressionismen og surrealismen står i gæld til hans originale kunst.

Signe Jacobsen har gennem de seneste mange år har samlet sig en stor fanskare i Holstebro. Hun fortæller med indsigt og humor om kunstens store mestre og de store perioder i kunsthistorien.

Praktisk Information

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet.

Prisen for foredraget er 50 kr.
Billetten er gratis for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner, Folkeuniversitetets storkunder samt studerende.

Tilmelding er nødvendig - reserver plads ved foredraget eller køb billet her

Dørene åbner kl. 19.00
 

Francisco Goya, Fornuftens søvn avler uhyrer, Nr. 43 i serien "Los Caprichos" publiceret første gang i 1799. Akvatinte 

Tilbage