Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2003

25. november 2003 kl. 19:30 På grænsen til en anden tid - Sonja Ferlov Mancoba, Erik Thommesen og Robert Jacobsen

Onsdag den 25. november 2003 kl. 19.30 arrangerer kunstformidler Peter Haarby omvisning i Holstebro Kunstmuseums aktuelle udstilling ”Sonja Ferlov Mancoba, Robert Jacobsen og Erik Thommesen – på grænsen til en anden tid”.

På omvisningen vil Peter Haarby fortælle om de tre kunstnere, der regnes for de betydeligste billedhug-gere i deres generation af danske kunstnere. De voksede op og fik deres kunstneriske debut i 1930’erne, hvor der var et frugtbart kunstmiljø i Danmark. Kunstnerne søgte nye veje og lod sig inspirere af oprindelige folkeslags kunst, børnetegninger og de spændende ting, der skete i det store udland. Man søgte en ny umiddelbarhed.

På trods af det fælles udgangspunkt var de tre kunstnere meget forskellige, og forskellene bliver tydelige efter krigen, hvor de bevæger sig i hver sin retning. Erik Thommesen bliver i Danmark og arbejder med sine karakteristiske træskulpturer, der har menneskeskikkelsen som udgangspunkt. Sonja Ferlov og Ro-bert Jacobsen tager begge til Frankrig. Robert Jacobsen slår sig ned i Paris, der stadig gennem 50’erne var kunstens internationale centrum, og opnår international anerkendelse med sine sortmalede, svejsede jernskulpturer. Sonja Ferlov derimod isolerer sig på landet og arbejder slet ikke med skulptur før i 1960, hvor hun så til gengæld skaber en række af sine vigtigste skulpturer.

På rundvisningen vil Peter Haarby fortælle de tre billedhuggeres historie, og samtidig vise forskelle og ligheder mellem de 3. En af de ting, der særligt vil blive lagt vægt på ved rundvisningen er forholdet mel-lem 2- og 3-dimensionalitet, som alle tre billedhuggere har et særligt forhold til.

Det er gratis at deltage i rundvisningen, der begynder kl. 19.30 og forventes at vare 1½ time. Derefter er der mulighed for at købe en kop kaffe i museets café.
Tilbage