Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2004

16. august 2004 kl. 18:30 Vi løber til kunsten i Holstebro

Mandag den 16. august skrives der motions- og kunsthistorie i Holstebro. Det er nemlig første gang – så vidt vides – at et kunstmuseum arrangerer en kunstløbetur.

Det er Holstebro Kunstmuseum, der i samarbejde med Dagbladet Holstebro-Struer’s Avis-maraton, arrangerer den anderledes løbetur. Holstebro Kunstmuseum har tidligere arrangeret både gå- og cykelture til nogle af Holstebros mange kunstværker. Så da museets kunstformidler Peter Haarby meldte sig til Dagbladet Holstebro-Struers Avis-maraton, opstod ideen: hvorfor ikke også løbe til kunsten i Holstebro

De mange motionister i Holstebro løber ikke kun på stierne i byens plantager eller på de små veje i omegnen. De kommer også gennem byen og forbi nogle af de mange spændende skulpturer og udsmykninger, der er blevet opstillet i byen gennem de seneste 40 år. Og selvom benene gør ondt, og sveden løber ned i øjnene, lægger mange alligevel mærke til hvad de løber forbi. Så hvis kunstformidleren løber i spidsen, kan han fortæller om de kunstværker man kommer forbi.

Løbeturen starter fra Hallen i Mejdal. Herfra fører ruten ind til Holstebro Centrum, hvor der gøres holdt ved To-baksarbejderens Drøm, Bjørn Nørgaards cirkler i gågaden og De 12 himmelstiger på Nørreport. Ved hvert stop vil kunstformidler Peter Haarby fortælle om kunstværkerne. Fra centrum løbes til plejeboligerne på Parkvej, hvor Peter Haarby vil fortælle om Carl Milles skulptur Guds hånd. Fra Parkvej løbes der tilbage til Mejdal-hallen, hvor der vil være grøn saftevand til deltagerne.

Løberuten er en kombination af længere strækninger på mellem 3 og 5 km. og ganske korte spurtstrækninger. Da alle ikke løber lige stærkt, er der lavet 2 løberuter – en kort på ca. 10 km, og en lidt længere på ca. 13,5 km. Hurtigløberne løber den lange – de lidt langsommere den korte – så skulle der være en chance for, at begge grupper kommer frem til kunstværkerne samtidigt. I den langsomme gruppe løbes der i et afslappet tempo, så alle kan følge med.

Kunstløbeturen er åben for alle, der har lyst til at deltage i en anderledes løbetur. Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage. Man møder op lidt før kl. 18.30 ved Mejdal-hallen og løber med.
Tilbage