Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2004

6. marts 2004 kl. 13:30 Gåtur til kunsten i Holstebro

Lørdag den 6. marts kl. 13.30 – hvor der er lang lørdag i Holstebro – arrangerer Holstebro Kunstmuseums kunstformidler Peter Haarby en tur for børn og voksne rundt til en række af Holstebro midtbys kunstværker. Rundturen er et tilbud til alle, der kunne trænge til en lille pause i lørdagens indkøbstur.

Byens kunstværker kan vi blive så fortrolige med, at vi i dagligdagen næsten ikke bemærker dem. På omvisningen kan man få genopfrisket en række af byens markante skulpturer, så man kan se på dem med friske øjne.

Deltagerne mødes midt i gågaden ved det gamle rådhus. Første punkt på rundturen bliver Ole Schwalbes ”Kugle” og hans udsmykning af dørene i Rådhusforhallen. Derefter går turen via Nørregade hvor der bl.a. vil blive lejlighed til at høre om Helge Bertrams ”Vandkunst”, Astrid Noack’s ”Knælende dreng” og Bjørn Nørgaards ”Himmelstiger” ved Nørreport.

Sidste station på byrundturen bliver Lars Ravns Gavludsmykning på Stationsvej – en finurlig fortælling om legesyge og farlige kaniner.

Det er gratis at deltage i turen, der begynder kl. 13.30 og varer ca. 1 time. Og turen gennemføres hvad enten det sner, regner eller blæser.

Tilbage