Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2004

9. - 13. februar 2004 - hver dag kl. 13:30 Vinterferie for børn

Skrøbelige glaskrukker og stjernehimmelfade, afrikanske skønhedsprinsesser og primitive nomadekøkkener, halve hjerner og tørre katte – det er nogle af tilbuddene, når Holstebro Kunst-museum holder vinterferie for børn fra mandag den 9. februar – fredag den 13.

Præcis på slaget 13.30 vil kunstformidler Peter Haarby hver af vinterferiens 5 dage vise nogle af Holstebro Kunstmuseums spændende ting frem. Der er glasskulpturer som ligner noget fra havets dyb og fade med stjerner i fra museets flotte glasudstilling – ting, der er så smukke, at man næsten ikke kan tro det.

Og der er den tatoverede, afrikanske prinsesse som for at være rigtig smuk har fået tænderne slebet spidse. Eller det afrikanske nomadefolk Masaiernes kalabasser, hvor de blander komælk og blod og så tisser i det for at få det til at holde, fordi de ingen køleskabe har. Ting fra en helt fremmed verden og tid, så anderledes og mærkelig, at der næsten ikke er til at tro.

Og endelig er der ”Den halve hjerne fra Fyn” og de tørre katte i John Olsens ”Undrekammer” – et sted, hvor man kan gå på opdagelse og finde de mærkeligste ting og sager. Det er mærkeligt, spændende – og lidt ulækkert.

Kunstformidler Peter Haarby står parat med alle de spændende, sære og fascinerende historier kl. 13.30 hver dag i vinterferien. Det er for børn – og de må meget, meget gerne tage forældre, bedsteforældre, onkler, tanter eller tipoldemødre med.

Tilbage