Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2006

1. marts 2006 kl. 19:30 M.C. Eschers paradoksale verden

Torsdag den 1. marts kl. 19.30 er det sidste gang, hvor cand. scient. Carsten Cramon fortæller om kunst og matematik på Holstebro Kunstmuseum.

Denne gang tager Carsten Cramon udgangspunk i den hollandske grafiker M.C. Escher, der var en me-ster i at udfordre den menneskelige bevidstheds tankemønstre. Escher – der levede fra 1898 til 1972 – er verdensberømt for sine sære billeder, hvor det normale centralperspektiv vendes på hovedet, så der opstår helt nye – og tilsyneladende – umulige verdener.

Det var efter en rejse til Granada og Alhambra i Spanien, hvor Escher oplevede de smukke islamiske ornamenter, at han begyndte at konstruere sine mønstre med gentagelser af fugle, fisk og krybdyr. Mønstrene dannede udgangspunkt for en række såkaldte metamorfoser, hvor de geometriske mønstre forvandler sig til dyr og mennesker.

Escher interesserede sig også for forholdet mellem figur og grund, og for det todimensionelle overfor det tredimensionelle, og skabte med det som udgangspunkt en lang række billeder, som kendes og undrer de fleste, og som blandt andet har inspireret andre kunstnere og filmmagere.

Man har diskuteret om Escher var kunstner, eller om der ville være mere rigtigt at kalde ham matematiker. I hvert fald tager hans umulige verdener udgangspunkt i nogle universelle, matematiske strukturer, og det er dem, Carsten Cramon vil fortælle om ved foredraget onsdag den 1. marts.

Carsten Cramon – der vil lede rejsen ind i Eschers forunderlige univers - er er en spændende og indsigtsfuld foredragsholder, der krydrer sine foredrag med små anekdoter. Derfor er foredragene for alle, der ønsker at blive klogere på kunsten, Escher og matematikken – og ikke kun for matematikfreaks eller fagfolk.
Tilbage