Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2006

25. marts 2006 kl. 14:00 Omvisning i museets samling

Lørdag den 25. marts kl. 14.00 er der mulighed for at få noget at vide om den kunst, der lige nu er udstillet på Holstebro Kunstmuseum, når kunstformidler Peter Haarby inviterer til omvisning på museet.

Omvisningen tager udgangspunkt i de 4 små særudstillinger, som museet viser lige nu. Den første er den lille udstilling, der er arrangeret i anledning af kanoniseringen af Astrid Noacks skulptur ”Stående Kvinde” – en skulptur, som Holstebro Kunstmuseum har en bronzevariant af.

I forlængelse heraf vil Peter Haarby fortælle om udstillingen med årets modtager af Astrid Noacks legat Ellen Hyllemose. Hvor Astrid Noack arbejder med de klassiske skulpturmaterialer ler, gips og bronze, arbejder Ellen Hyllemose med materialer som badedragtstof, krydsfinér, ta-pet og gamle madrasser – materialer som vi normalt ikke forbinder med noget kunstnerisk.

Den 3 udstilling, som Peter Haarby vil fortælle om, er udstillingen med keramikeren Peder Rasmussens 12 kuglerunde billedvaser. De er klassiske i deres form og materialer, men usæd-vanlige i deres dekoration, der er figurativ og fortællende – noget man ikke er vant til på keramik.

Omvisningen slutter med den lille særophængning af Alberto Giacomettis grafiske serie ”Paris sans fin”, som museet viser i anledning af 40 året for opstillingen af ”Kvinde på kærre” i Holstebro. De mange litografier, som Giacometti skabte mellem 1958 og 65 viser hans kærlighed til Paris, som han boede i det meste af sit liv.

Omvisningen starter kl. 14.00, og det er gratis at deltage i selve rundvisningen. Man skal sætte en time af, hvis man vil høre om de 4 udstillinger.
Tilbage