Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2006

13. september 2006 kl. 19:30 En aftentur til kunsten i Holstebro

Onsdag den 13. september kl. 19.30 inviterer Holstebro Kunstmuseums kunstformidler Peter Haarby på en aftengåtur gennem Holstebro, hvor man kan få noget at vide om nogle af byens mange skulpturer og kunstværker.

Holstebro midtby rummer mange markante kunstværker. De skulpturer og udsmykninger, der ligger på eller i forbindelse med byens gågader kender de fleste. Men der findes også kunstværker, der ligger i periferien, og som man måske ikke lægger så meget mærke til.

Det er nogle af disse værker, som Peter Haarby vil fokusere på ved gåturen onsdag den 13. september. Udgangspunktet Sønderbrogade og Enghavevej og de tilstødende gader og områ-der. Her findes nemlig også spændende kunstværker, der rummer gode historier.

Turen starter på pladsen foran museet kl. 19.30 og slutter ved Lars Ravns Kaninvæg på Stati-onsvej. Undervejs kommer man til at høre om bl.a. ”Den tænkende abe”, Billedhuggeren Astrid Noack, Per Ulricks indianderkvinde, ansigterne på svømmehallen, fontænen ved sygehuset og busten af kong Christian den 9. Undervejs vil Peter Haarby også fortælle om maleren Knud Agger, der i 1920’erne boede på Enghavevej.

Omvisningen tager omkring 1½ time og foregår i et roligt tempo, hvor alle kan følge med. Det er gratis at deltage.
Tilbage