Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2007

17. januar 2007 kl. 19:30 Erik Thommesen - den sidste mester. Foredrag

Onsdag den 17. januar kl. 19.30 holder idehistorikeren og kunstskribenten Lars Morell foredrag om bil-ledhuggeren Erik Thommesen på Holstebro Kunstmuseum.

Erik Thommesen er én af dansk kunsts helt store skikkelser. Han var – sammen med Sonja Ferlow Mancoba og Robert Jacobsen – de første moderne billedhuggere i 1930’ernes danske kunst, og er stærkt repræsenteret i Holstebro Kunstmuseums samling.

At Erik Thommesen ikke kun er en fremragende billedhugger, men også én af de kunstnere, der forstår at formulere sig skarpt i tale og på skrift, har man på det seneste har kunnet overbevise sig om i forbin-delse med diskussionen om Dronning Margrethes tildækning af Anne Thommesens udsmykning i Ros-kilde Domkirke ved Kejserinde Dagmars begravelse.

Lars Morell har siden 1972 været optaget af Erik Thommesens kunst, og opsøgte ham personligt i 1999. Siden er det blevet til mange besøg, hvor Lars Morrell har ført en række samtaler med billedhuggeren i dennes værksted.

Et udvalg af de mange samtaler med Erik Thommesen blev i september 2006 udgivet i bogen ”Skulptu-ren. Samtaler med Erik Thommesen”. Bogen er ikke en personlig erindringsbog om Thommesens liv. Den er en bog om skulpturbegrebet i Thommesens værk, dets udvikling gennem syv årtier og dets udtryk i de forskellige materialer.

Bogen kan også betragtes som en indføring i skulpturbetragtning. Lars Morell mener, at mange yngre kunstnere har mistet evnen til at samle en form, og at mange kunstelskere står rådvilde overfor billed-huggerkunstens traditionelle sprog. Det behersker Thommesen, og derfor er hans værk et godt ud-gangspunkt, hvis man vil lære sig selv at betragte skulptur.

Lars Morell har gennem de sidste mange år været en flittig kunstskribent og foredragsholder. Og da hans bog om Erik Thommesen udkom, fandt Holstebro Kunstmuseum det oplagt at invitere han til at fortælle om skulpturen og Erik Thommesen. Publikum får her en enestående lejlighed til at møde en usædvanligt vidende og indlevende foredragsholder, der har virkeligt meget på hjerte.

Foredraget finder sted onsdag den 17. januar 2007 kl. 19.30. Det er arrangeret i samarbejde med Folke-universitetet og koster 50 kr. i entre.

Tilbage