Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2007

12. - 16. februar 2007 hver dag kl. 13.30 Glasss for børn. Omvisning

Glas er skrøbeligt – og smadderflot. Og glas er der masser af på Holstebro Kunstmuseum lige nu, hvor museet viser udstillingen Glasss 2007. I skolernes vinterferie vil kunstformidler Peter Haarby fortælle ferieramte børn om det fascinerende materiale, og hvad man kan lave ud af det.

Når vi normalt taler om glas, tænker vi på drikkeglas – altså noget, vi kan bruge. Men det er ikke den slags glas, man kan se på Holstebro Kunstmuseums udstilling. Det er helt andre ting. Man kan for eksempel se 24 glasrør, som kunstneren Stine Bidstrup har stillet op på en række, så de ligner en række knogler. Det har ikke ret meget med vaser at gøre.

Eller et flere kvadratmeter stort glaslandskab – eller virvar – som Dorte Gylling Kreutz har lavet. Det ligner mest af alt en nyklippet græsplæne. Men kigger man nøjere efter, kan man se, at der er tale om flere tusind små, grønne glasrør. Flot og fascinerende – både for børn og voksne.

Der er over 110 værker med på udstillingen – og de er hver på sin måde flotte. Lige fra Tobias Møhls små, filigrane glasreder, til Stig Perssons glaskæledyr, der bestemt ikke er små, bløde og dejlige glasbamser, men store, massive, tunge og hårde glasblokke.

Der er altså mange flotte og spændende ting på Glasss 2007, som man kan kigge på i lang tid og forundres over. Det er det, kunstformidler Peter Haarby vil gøre med børn i vinterferien. Det er for børn – men deres forældre og/eller bedsteforældre er også meget velkomne til at gå med.

Omvisningerne finder sted hver dag i skolernes efterårsferie kl. 13.30, og varer ca. 45 minutter.

Tilbage