Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2007

6. oktober 2010 kl. 14:00 Havevandring på Holstebro Kunstmuseum

Omvisning i Heerups Have

Der er en lidt speciel havevandring, kunstformidler Peter Haarby vil tage publikum med på lørdag den 6. oktober. Det er nemlig en vandring i Heerups Have i Rødovre. Ikke fysisk – forstås – for haven eksisterer ikke længere. Men en vandring i udstillingen ”Kladde og Skralle i Figurland”, der tager udgangspunkt i Heerups have.

Havevandringen handler ikke om eksotiske planter eller smukt komponerede staudebede. Eller om frugt og bæravl. Heerups have var bestemt ikke friseret og pæn. Den var et vildnis fuld af ukrudt, skrammelbunker og selvsåede hyldetræer.

Haven som atelier
For Henry Heerup var haven en arbejdsplads. Hver dag året rundt cyklede han fra hjemmet i Vanløse til haven i Rødovre for at arbejde. Om sommeren malede han malerierne blandt ukrudt og blomstrende hyldetræer. Og om vinteren huggede han fabeldyr ud af granitsten med hammer og mejsel. Og det var her, hvor han havde de bunker af skrot og skrammel liggende, som han forvandlede til sine forunderlige skrammelskulpturer.

Haven var tilgroet – men rundt i det høje græs, stod der så mange skulpturer, så man kunne få fornemmelsen af, at de groede op af jorden. Og i haven var der plads til pindsvin, fugle – og nisser.

En ikkeeksisterende have

Haven eksisterer ikke længere. Da Heerup døde i 1993 blev den solgt. Og den nye ejer har sikkert forvandlet den til en pæn og velholdt parcelhushave.

Den eneste måde man i dag kan opleve Heerups Have på, er ved at kigge på de fotografier, der er taget i haven. Eller ved at kigge på værkerne i Holstebro Kunstmuseums aktuelle udstilling Skralle og Kladde i Figurland, der fortæller om Heerups have.

Omvisning i Heerups Have
Og det er netop det, Kunstformidler Peter Haarby inviterer publikum til lørdag den 6.
oktober. Peter Haarby vil med udgangspunkt i de udstillede værker fortælle om kunstneren og hans værk, der både skildrer naturen konkret, men som også bruger naturens kredsløb som et symbol på livet, døden og genopstandelsen.

Fakta
Tid: Lørdag den 6. oktober kl. 14.00
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: Selve omvisningen er gratis, men der betales normal entre til museet.

Tilbage