Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2007

24. oktober 2007 kl. 19:00 Aftentur til kunsten i Holstebro

Kunsten – by night
Omvisning til Holstebros kunst

Hvem er det nu, der har lavet den lille dame på parkeringspladsen i Asylgade? Og hvordan er det historien om Tobaksarbejderens Drøm er?

Svarene kan man få onsdag den 24. oktober om aftenen, når Kunstformidler Peter Haarby inviterer på en gåtur til kunsten i Holstebros bymidte.

Aftentur i centrum
Der er en særlig stemning i Holstebro centrum, når mørket er faldet på. Og i mørket ændrer byens skulpturer karakter. Det vil Kunstformidler Peter Haarby benytte sig af til at gi publikum en anderledes kunstoplevelse ved omvisningen i bymidten.

Ruten er lagt, så man både kommer forbi nogle af byens kendte skulpturer og nogle af dem, som man måske ikke lægger så meget mærke til.

Bymidte med kunst
Turen starter i Rådhushallen, hvor mange til dagligt møder Ole Schwalbes udsmykning af dørene ind til rådhuset og biblioteket, uden måske at tænke over den som kunst. Derefter går turen ud i byen, hvor der bl.a. vil blive lejlighed til at se skulpturen af Hanne Varming, som Boligselskabet Sct. Jørgen har stillet op på parkeringspladsen ved Asylgade.

Turen går også forbi Tobaksarbejderens Drøm, hvor Peter Haarby vil fortælle om de myter og fortællinger, som er basis for de mange skulpturer, der er placeret på og ved Hotel Royal.

Spændende kunstværker på Sygehuset
Efter ca. 1½ times tur rundt i Holstebro, slutter turen foran Holstebro Sygehus, der også rummer mange spændende kunstværker. Bl.a. en meget fin skulptur af billedhuggeren Tove Olafsson, som der nok ikke er ret mange, der kender i dag.

Kunstformidler Peter Haarby håber, at han med sine kunstture kan få byens borgere til at se på nogle byens mange fine kunstværker med nye øjne, og dermed opleve byen på en ny og anderledes måde.

Fakta:
Tid: Onsdag den 24. oktober kl. 19.00
Mødested: Rådhushallen
Varighed: ca. 1½ time
Pris: Det er gratis at deltage



Tilbage