Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2007

31. januar 2007 kl. 19:30 Dansk glas lige nu

Dansk glas – lige nu
Signalement af dansk nutidsglas på Holstebro Kunstmuseum

Fra den 27. januar står glasset i centrum på Holstebro Kunstmuseum. Den dag åbner museets store udstilling Glasss 2007, der viser værker af 12 af landets bedste kunstnere, der arbejder med glas.

Og helt naturligt vil museets arrangementer i foråret tage afsæt i udstillingen Onsdag den 31. januar kl. 19.30 vil man således kunne høre ph.d. ved Danmarks Designskole Louise Mazanti fortælle om dansk nutidsglas. Louise Mazanti har de seneste mange år fulgt udviklingen i dansk kunsthåndværk tæt, og hun har et indgående kendskab til de nyeste udviklinger og tendenser indenfor området. Hun har skrevet den store artikel i kataloget til den aktuelle udstilling.

Det er derfor en kapacitet på området, der vil fortælle om den spændende udvikling, der for tiden sker på den danske glasscene: Hvor kunstnerne tidligere var mest interesserede i at bruge glasset til lave ting, der kunne bruges til noget – fade, vaser, skåle – er kunstnerne i de seneste år blevet meget mere interesserede i glassets skulpturelle og sanselige kvaliteter.

Glas kan nemlig en masse. Og kunstnerne eksperimenterer med materialet som aldrig før. Der skabes helt nye og spændende værker, som viser, at glas har nogle kunstneriske potentialer, som er unikke for lige netop dette materiale. Derfor taler Louise Mazanti ved foredraget for, at glas skal tages alvorligt som et selvstændigt og ligeværdigt kunstnerisk materiale på linie med andre kunstneriske materialer som f.eks. bronze eller keramik.

Lørdag den 3. februar kl. 13.30 kan man så få syn for sagen. Her inviterer Kunstformidler Peter Haarby publikum med på en omvisning i udstillingen, hvor der vil blive lejlighed til at kigge nærmere på de spændende værker.

Den 14. februar vil man kunne møde udstillingens kurator Atila, der vil fortælle om, hvorfor han lige netop har valgt de 12 kunstnere til udstillingen. Og den 14. marts vil kunstneren Pipaluk Lake fortælle om den helt specielle arbejdsmetode, hun bruger, når hun laver sine på én gang sære og fascinerende glasskulpturer.

Men første arrangement finder som sagt sted onsdag den 31. januar kl. 19.30 på Holstebro Kunstmuseum, hvor man kan møde Louise Mazanti. Her er entreen 50 kr. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til undertegnede på museets telefon nr. 9742 4518.

 
Tilbage