Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2008

17. september 2008 kl. 19:00 Kanon kunstværker i Holstebro

Hvorfor er ”Borgerne fra Holstebro” kanon? Og hvorfor er ”Grædemuren” ikke? Det kan man få svar på, når kunstformidler Peter Haarby onsdag den 17. september inviterer til en gåtur til nogle af kunstværkerne i Holstebro Bymidte.

99 værdier
Siden foråret har en arbejdsgruppe arbejdet med at indsamle forslag til en lokal kulturkanon. Den skal præsentere 99 langtidsholdbare og værdifulde ting, som er unikke for Ny Holstebro Kommune. Ting hvor man kan hente inspiration og som kan gi byens borgere og vores udenbys gæster nogle enestående oplevelser

Én af kanonens 11 kategorier har overskriften ”Kunsten i byens rum” og kunstformidler Peter Haarby har været med til at vælge de 9 kunstværker, kategorien rummer.

Bytur til kanonens skulpturer
Onsdag den 17. september vil Peter Haarby løfte lidt af sløret for, hvilke af byens mange kunstværker, der er kommet med blandt de 99 værdier, på den kunstgåtur, som starter fra Kunstmuseet kl. 19.00.

Hvilke skal ikke afsløres her. Men flere af dem ligger i gåafstand fra Museet, og der er flere mænd og kvinder imellem – samt et svin.

Mange forslag fra borgerne
I processen med at udvælge de 99 værker, har kommunens borgerne kunnet komme med indlæg og forslag. Det har været en spændende proces, hvor mange har bidraget med gode forslag. Det har gjort arbejdet med at udvælge de 99 værdier til en udfordring for arbejdsgruppen, fordi det altid er svært at vælge fra.

Diskuter med kunstformidleren
Når listen kommer på gaden til november, skal den nok gi anledning til diskussion. Men man har altså allerede mulighed for at gå i købet på Kunstformidler Peter Haarby ved gåturen den 17. september. Her kan man høre ham begrunde valgene af nogle af de 9 kunstværker i det offentligt rum, som kommer med i kanonen.

Fakta
Tid: Onsdag den 17. september kl. 19.00
Mødested: Foran Holstebro Kunstmuseum
Varighed: ca. 1½ time.
Entre: Gratis
Tilbage