Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2008

9. januar 2008 kl. 19:30 Kvinderne og dansk kunst. Foredrag

Dansk Kunst er domineret af mænd! På museernes vægge, i galleriernes udstillinger og på de censure-rede udstillinger er mændene i flertal. Men hvorfor egentlig? Laver mænd bedre kunst end kvinder? Eller er det bare det ellers så progressive, danske kunstliv, der er domineret af de traditionelle kønsroller?

Det er spørgsmål, der har været diskuteret ivrigt i den danske kunstverden og i pressen i det forløbne år. Og en diskussion, som Holstebro Kunstmuseum sætter fokus på i vinteren 2008, med foredragsrækken ”Kunst og Køn”.

Kvinderne og dansk kunst
Foredragsrækken lægger ud med Sanne Kofod Olsen, der onsdag den 9. januar kl. 19.30 vil fortælle om ”Kvinderne og dansk kunst”. Sanne Kofoed Olsen er mag. art. i kunsthistorie og rektor for Det Fynske Kunstakademi. Hun har forsket i feministisk kunst og kunstteori fra 1970’erne til i dag, og har arrangeret udstillinger med kvindelige kunstnere. Hun har derfor et kvalificeret bud på, hvorfor kvinderne ikke fylder mere, end de gør i dansk samtidsskunst.

Som rektor for Det Fynske Kunstakademi har hun også en viden om, hvordan de unge kvindelige stude-rende ser sig selv som kunstnere i forhold til deres mandlige kolleger. Og hun kan gi nogle bud på, hvor-dan hun forbereder de unge kvinder på, hvordan de kan agere i den mandsdominerede kunstverden.

Kvindelige kunstneres vilkår før og nu
De 4 foredrag i foredragsrækken om kvindelige kunstneres vilkår sætter ikke kun fokus på kvindernes vilkår i samtidskunsten. Der er også ved at komme fokus på de kvindelige kunstnere, der for over 100 år siden udgjorde pionergenerationen blandt kvindelige kunstnere, men som siden blev glemt af eftertiden.

Foredragsrækken byder derfor også på foredrag maleren Vilhelm Kyhns malerskole for kvinder, som havde Anna Ancher som sin mest prominente elev, og om Olivia Holm-Møller, der var kunstner i en tid, hvor kvindelige kunstnere var et særsyn.

Holstebro indtager særstilling
Det er Holstebro Kunstmuseum der i samarbejde med Folkeuniversitetet har arrangeret foredragstræk-ken ”Kunst og køn”. Ikke for at dække over en dårlig samvittighed. Holstebro Kunstmuseum indtager nemlig en særstilling blandt de danske kunstmuseer idet 15 af de 29 kunstnere, som museet aktivt samler på og udstiller, er kvinder.

Fakta
Tid: Onsdag den 9. januar kl. 19.30
Sted: Foredragssalen, Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: 50 kr. Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Støtteforening har gratis adgang.









Tilbage