Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2008

23. januar 2008 kl. 19:30 Anna Ancher og de malende kvinder

Vi kender alle Anna Ancher. Men hvem kender Julie Hamann, Anne Marie Gilbert-Jespersen, Nielsine Petersen og Pauline Thomsen? Sikkert ikke ret mange. Alligevel har de en hel del tilfælles med Anna Ancher. De var nemlig alle elever på Vilhelm Kyhns kunstskole for kvinder i slutningen af 1800-tallet.

Onsdag den 23. januar har Holstebro Kunstmuseum inviteret kunsthistorikeren mag. art. Anne Lie Stokbro til at fortælle om Vilhelm Kyhns malerskole for kvinder, og om skolens kendte og ukendte elever.

Skolen eksisterede i årene 1863 til 1895 og havde i alt 75 elever. Den absolut kendteste af dem var Anna Ancher, der gik på skolen i 1875-78. Hun blev senere én af Skagenmalernes frontfigurer. Men ellers blev mange af skolens øvrige elever overset af deres samtid, og glemt af eftertiden.

Først i forbindelse med et forskningsprojekt, som Anne Lie Stokbro stod i spidsen i 2007, kom der igen for alvor fokus på disse kvinder. Forskningsprojekt resulterede både i en bog der deres grundvilkår, deres karriere og kunst, og en udstilling, der blev vist på Ribe Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet i Kerteminde, og Sophienholm.
Foredraget er led i Holstebro Kunstmuseums foredragsrække mede titlen ”Kunst og køn”, der tager udgangspunkt i den debat, der har raset i de seneste år om den manglende ligestilling mellem kvinder og mænd der har eksisteret gennem historien – og som stadig eksisterer i dagens kunstliv.

Med foredraget ”Anna Ancher og de malende kvinder” spættes der fokus på en pionergeneration blandt kvindelige kunstnere, deres ambitioner og om deres mulighederne for at springe ud som kunstnere for over 100 år siden.

Fakta
Tid: Onsdag den 23. januar 2008 kl. 19.30
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: 50 kr.

Tilbage