Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2009

14. januar 2009 kl. 19:30 Tegn efter Noack

Tegning efter skulptur har altid været en klassisk disciplin på kunstskoler og -akademier. I forbindelse med udstillingen ”Stærkere end livet” med skulpturer af Astrid Noack giver museet publikum mulighed for at afprøve deres evner som tegnere. Første gang vil være onsdag den 14. januar fra kl. 19.30.

Kunstens grunddisciplin
Tegning har altid været kunstens grunddisciplin. Den har været det vigtigste redskab til at fastholde virkeligheden med. Og kunstnere har altid brugt blyanten og papiret når de skulle give deres ideer form.

Crouquis og tegning efter tidligere tiders mesterværker, har også hørt til basisstoffet på de store kunstakademier. Her trænede de nye kunstnere øjet og deres tegne evne.

Astrid Noack som tegner
Også billedhuggeren Astrid Noack tegnede. Det vidner flere store tegninger, som vises i forbindelse med Holstebro Kunstmuseums store Astrid Noack udstilling, om. Astrid Noack brugte altid model når hun arbejdede. Men ofte lod hun leret ligge, og forsøgte i stedet at forstå modellens form ved at tegne den.

Tegneundervisning på Holstebro Kunstmuseum
To aftener i forbindelse med Holstebro Kunstmuseums Astrid Noack udstilling, åbner museet dørene op for tegneinteresserede. Her vil der være lejlighed til at tegne efter Astrid Noacks skulpturer under kyndig vejledning af Kunstformidler Peter Haarby og Signe baily, der underviser på Billedkunstnerisk GrundKursus.

Alle er velkomne – hvad enten man er en erfaren tegner eller nybegynder og bare har lyst til at prøve sine evner af. Museet stiller papir og tegnebrætter til rådighed, mens deltagerne selv skal medbringe blyanter og andre tegneremedier. Det er gratis at deltage.

Fakta
Tid: Onsdag den 14. januar kl. 19.30
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: Gratis – museet stiller tegnebrætter og papir til rådighed. Deltagerne medbringer selv blyanter og andre tegneremedier.

 

Tilbage