Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2009

4. marts 2009 kl. 19:30 Kunstneriske strategier i det offentlige rum. Foredrag.

Kunsten i det offentlige rum har altid været en vigtig del af Holstebros identitet. Byen blev landskendt da Giacomettis ”Kvinde på kærre” blev opstillet i 1966. Og siden er der kommet mange kunstværker til. På det seneste er der begyndt at dukke nye kunstneriske udtryksformer som Street Art op i bybilledet.

Onsdag den 4. marts har Holstebro Kunstmuseum inviteret Jan Falk Borup fra internettidsskriftet kunsten.nu til at fortælle om de forskellige kunstneriske strategier, som man kan finde i det offentlige rum.

Street Art i Holstebro
Det offentlige rum, har altid været brugt til at vise kunst i. Det kan man overbevise sig om i Firenze, København og Holstebro. Der har været mange forskellige grunde til at kunsten brugte det offentlige rum som udstillingslokale: som demonstration af magt eller til at vise at lokalsamfundet var fremsynet og moderne, som det skete i Holstebro i 1960’erne.

Nu er der begyndt at dukke nye kunstneriske udtryk op i det offentlige rum. Street Art i form af stencils og opklæbninger har været et fast element i bybilledet i storbyer som København, Hamborg og London i flere år. Og nu er fænomenet også ved at være synligt i Holstebro. Her udnytter unge og anonyme kunstnere byens gader og vægge som udstillingsrum.

Foredrag om byens kunst
Jan Falk Borup, der er billedkunstner og redaktør på internetkunsttidsskriftet kunsten.nu, har gennem flere år studeret de forskellige kunstneriske udtryk man finder i det offentlige rum.

Han vil fortælle om hvorfor det offentlige rum er så interessant et sted for kunstnerne. Og om hvordan alt fra store offentlige udsmykningsprojekter til interventioner som Street Art og Aktivisme forholder sig til det at bruge det offentlige rum som ramme omkring kunsten.

Arrangementet afholdes på Holstebro Kunstmuseum, der står for arrangementet i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Fakta
Tid: Onsdag den 4. marts kl. 19.30
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: 50 kr.


Tilbage