Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2009

21. oktober 2001 kl. 19:30 Tegn efter Thommesen

Tegningen er kunstens grunddisciplin. Alle store kunstnere fra Rembrandt til Picasso har brugt blyanten og papiret til at fastholde virkeligheden med og udtrykke sig igennem.

Onsdag den 21.10. kan man prøve kræfter med tegningen på Holstebro Kunstmuseum. Her står kunstformidler Peter Haarby klar til at gi tegneinteresserede råd og vejledning.

Det er anden gang i dette efterår, at museet sætter fokus på blyant og papir. Og som sidste gang, er det Erik Thommesens skulpturer, der tegnes efter. Han arbejdede abstrakt, men var samtidigt optaget af den rytme og bevægelse, der er i det stående menneske. Og hans skulpturer giver god mulighed for at arbejde med proportioner og form samt lys og skygge.
Tegning kræver et minimum af materialer – har man en blyant og en tegneblok, er man i princippet i gang. Og som med så meget andet, gør øvelse mester. Det betyder, at alle kan være med, hvad enten man er nybegynder eller en erfaren tegner.

Alle er velkomne til at deltage i tegneaftenen. Vi begynder kl. 19.30 og museet stiller papir og tegnebrætter til rådighed, mens man selv medbringer blyanter og andre tegneremedier. Det er gratis at deltage.

Der kommer endnu en tegneaften i december, som finder sted på Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet og er arrangeret af BGK-Holstebro.

Fakta:
Tid: Onsdag den 21. oktober kl. 19.30-21.30
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: Gratis – museet stiller tegnebrætter og papir til rådighed. Deltagerne medbringer selv blyanter og andre tegneremedier

Tilbage