Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2009

18. november 2009 kl. 19:30 Færchfløjen

Hvis man går tur langs Vegen Å i Holstebro, kan man ikke undgå at bemærke, at der sker ting og sager ved Holstebro Kunstmuseum. Siden den 14. august har der været hektisk aktivitet bag museet, hvor håndværkere er i gang med at udbygge museet.

Man kan få mere at vide om Færchfløjen, som den nye tilbygning kommer til at hedde, onsdag den 18. november. Her vil museumsdirektør Folke Kjems fortælle om arkitekturen og udbyg-ningsplanerne.

Som resten af museet er Færchfløjen tegnet af arkitekt Hanne Kjærholm. Hun nåede at færdig-gøre de sidste detaljer ved byggeriet, inden hun døde i juni i år. I tilbygningen har hun videreført og videreudviklet motiverne fra Holstebro Kunstmuseum og Holstebro museum, så Færchfløjen kommer til at fremstå som en integreret del af museumskomplekset.

Hanne Kjærholm har skabt et byggeri karakteriseret af afvekslende udstillingssale, spændende rumlige forløb og en høj grad af fleksibilitet. Centralt i den nye fløj er en udstillingssal med fem meter til loftet, der gir museet helt nye udstillingsmuligheder.

Når museet står færdigt i januar 2011 kan Holstebro Kunstmuseum med Færchfløjen byde ind på de største og mest spændende udstillinger i provinsen.

Arrangementet starter kl. 19.30, og alle er velkomne. Det er gratis at deltage i arrangementet.

Fakta om byggeriet
Hanne Kjærholm er én af Danmarks betydeligste, moderne arkitekter. I 1976 vandt hun konkur-rencen om at tegne komplekset, der rummer Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum. Det regnes i dag for ét af hendes hovedværker.

Færchfløjen er på 1.197 m², og er i to plan. De 735 m² bliver decideret udstillingsareal, med et centralt udstillingsrum på 150 m² med fem meters loftshøjde. Det øvrige areal rummer magasi-ner og teknik.

Det er Færchfondet, der har finansieret udvidelsen af Holstebro Kunstmuseum. Villaen, der indgår i museumskomplekset, blev opført af Rasmus Færch i 1906 med Andreas L. Clemmensen som arkitekt. Familien boede i villaen frem til 1944, hvor den blev administrationsbygning for tobaksfabrikken. I 1966 erhvervede Holstebro Kommune villaen med henblik på at huse Holstebro Kunstmuseum.

Fakta om foredraget
Tid: Onsdag den 11. november 2009 kl. 19.30
Sted: Holstebro Kunstmuseum,. Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: Gratis
Tilbage