Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2010

13. februar 2010 kl. 14 Kunst fra fjerne lande

Holstebro Kunstmuseum har noget intet andet dansk kunstmuseum har. Nemlig kunst fra så fjerne ste-der som Tibet, Bali, Afrika, Thailand og Peru. Ikke kunst som vi i Vesteuropa forstår det, men den traditi-onelle kunst, der blev fremstillede i områdernes oprindelige kulturer - kulturer, som i dag stort set er forsvundet.

Lørdag den 13. februar kan man få meget mere at vide om disse ikke-vestlige samlinger, når kunstfor-midler Peter Haarby viser om på museet.

Fra begyndelsen af november har man kunnet opleve museets samlinger af Tibetanske tankaer og blok-tryk. Det er religiøse billeder, som blev fremstillet i klostrene af de tibetanske munke. Samlingen er en gave fra keramikeren Christian Poulsen, der havde rejst i Asien i 1970’erne. Han forærede sin samling til Holstebro Kunstmuseum i 1980 forærede den til museet.

Sammen med museets samling af traditionel afrikansk kunst, den balinesiske samling og samlingen af keramik fra Peru, udgør den tibetanske samling et særligt afsnit i museets samling, der vil fortælle, at kunst er et universelt og tidløst fænomen.

De ikke-vestlige folks kunst var også én af de kilder, som europæiske kunstnere som Picasso og Matisse – og danske kunstnere som Ejler Bille, Erik Thommesen og Sonja Ferlov Mancoba – blev inspireret af i 1930’erne, da de skabte den moderne, europæiske kunst.

Flere af Holstebro Kunstmuseums samlinger af ikke-vestlig kunst er da også indsamlet af kunstnere: bil-ledhuggeren Poul Holm-Olsens samlede traditionel afrikansk kunst indgik i museet allerede ved åbningen i 1967. Og Ejler Bille bragte af flere omgange kunst fra Bali, med hjem til museet.

Ved omvisningen onsdag den 9. december vil kunstformidler Peter Haarby fortælle om museets forskel-lige samlinger af ikke-vestlig kunst og fortælle om hvordan danske kunstnere lod sig inspirere af dem.

Mere
Museets afrikanske samling er med sine næsten 1000 numre Danmarks næstestørste, offentlige samling af traditionel afrikansk kunst. Den overgås kun af Nationalmuseets samling, som tæller næsten dobbelt så mange genstande.

Keramikken fra Peru stammer fra Mellem- og Sydamerikas højkulturer. Samlingens ældste genstande stammer fra Chavin-kulturen, der opstod 1600 f.kr. De yngste genstande stammer fra Inka-riget der ek-sisterede fra ca. 1.400 e.kr. til det bukkede under for de spanske erobrere i 1534.

Maleren Ejler Bille besøgte flere gange Bali og var fascineret af øens farver og stemninger, som han brugte som afsæt i sine malerier. Han hjembragte balinesiske masker og tempelfigurer, som han for-ærede til Holstebro Kunstmuseum.

Fakta
Tid: Lørdag den 13. februar kl. 14
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: Gratis
Tilbage