Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2011

8. juni 2011 kl. 19:30 Keramik, kyskager og boblevand

Kunsthistorikeren Henning Jørgensen, der i den brede offentlighed bedst er kendt som professor i arbejdsmarkedsforhold ved Ålborg Universitet, har en stor lidenskab for kunst, og specielt for Martsudstillingens kunstnere som han har udgivet flere publikationer om.  

Hans sidste værk er bogen og udstillingen om keramikeren Gertrud Vasegaard, som vises på Holstebro Kunstmuseum sommeren 2011.

Ved arrangementet vil han fortælle om Gertrud Vasegaards liv og gøre status over hendes keramiske produktion fra de tidlige år i 1930'erne til de seneste år. 

Men samtidigt vil Henning Jørgensen også læse Gertrud Vasegaards virke ind i udviklingen i den moderne danske, billedkunst i det 20. århundrede. Marstudstillingen, som Gertrud Vasegaard var medlem af, satte således ikke skel mellem kunst og kunsthåndværk. Henning Jørgensen bryder dermed med den gængse, men også snævre, opfattelse, der udelukkende ser Gertrud Vasegaard som kunsthåndværker.  

Der sluttes af med kyskager og boblevand.
Tilbage