Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2011

28. august 2011 kl. 14:00 Gertrud Vasegaard. Omvisning i Udstillingen.

Da Gertrud Vasegaard døde i 2007, var hun anerkendt som én af dansk keramiks pionerer. Hun var året før blevet optaget i Kulturkanonen, og hun havde allerede i flere årtier været repræsenteret på museer i ind- og udland. Men desværre har der ikke været afholdt en stor samlet udstilling med hendes værk siden 1984.

Det råder Holstebro Kunstmuseum nu bod på med udstillingen ”Keramiske digte”, der skildrer udviklingen i Gertrud Vasegaards kunst fra 1930 til de sidste værker skabt bare nogle få år før hendes død.

4 gange i løbet af juli måned kan man få mere at vide om Gertrud Vasegaards liv og værk, når kunstformidler Peter Haarby viser om i udstillingen, der viser 111 værker fra hendes første arbejder fra 1930’erne og frem til værker skabt i årene lige før hendes død i 2007.

Peter Haarby vil fortælle om Gertrud Vasegaards udvikling som keramiker, og om den helt særlige helhed mellem form, materiale og dekoration, der er med til at gøre Gertrud Vasegaards værker til kunstværker, der hører til udenfor tid og rum.

I Gertrud Vasegaards værk udtrykkes den samme ro og tysthed, som findes i kinesisk keramik og i taoismen, der betoner selvdisciplin, ydmyghed og selvforglemmelse, og hvor det daglige liv og arbejde får meditativ karakter og forløser den enkelte. I Gertrud Vasegaards tilfælde forløser ånd og hånd universelle, kunstneriske værdier.

Et værk af Gertrud Vasegaard skal ikke forstås – det er. Med andre ord er værket et abstrakt og meditativ objekt.

Selve omvisningen er gratis, men der betales normal entre til museet.


Tilbage