Åbningstider

1. - 30. september  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend kl. 11-17
Mandag     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2011

2. oktober 2011 kl. 14:00 Omvisning i udstillingen Psych-Out.

Det går ikke stille for sig på Holstebro Kunstmuseum for tiden. Ti yngre samtidskunstnere udstiller malerier og skulpturer, fulde af stærke farver, syrede ornamenter og optiske illusioner. Inspirationen kommer fra 1960’ernes psykedeliske kunst, som i de seneste år har været en vigtig inspirationskilde for flere, yngre danske kunstnere.

Søndag den 2. oktober kan man opleve bl.a. Anders Brinchs hvide kanin, Julie Nords sorte klat og Jonas Phils syrede arabesker sammen med kunstformidler Peter Haarby. Han viser om i udstillingen og fortæller om kunstnerne, deres værker og deres inspirationskilder i 1960’ernes psykedeliske kultur.

”Psych-Out” viser værker af Anders Brinch, Christian Finne, Christian Vind, Ida Kvetny, Krista Rosenkilde, Jens Robert Jørgensen, Joachim Koester, Jonas Phil, Julie Nord og Trine Boesen. De genbruger alle – på hver deres måde – 1960’ernes psykedeliske udtryk, som de blander med nutidens kunstneriske udtryk.
Tilbage