Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag - fredag kl. 12-16
Weekend kl. 11-17
Mandag (ikke helligdage) Lukket
   

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2011

12. oktober kl. 19:30 Artist Talk med Peter Land

Videokunstneren Peter Land er én af Danmarks helt store videokunstnere. Han har både haft sit et soloprogram på Musikteatret Hollstebros storskærm, og har også optrådt i flere at temaprogrammerne. Ved denne Artist Talk kan man høre Peter Land fortælle om sine videoer. 

Ved første øjekast er Peter Lands videoer sjove. Næsten som en stumfilm med Gøg og Gokke eller Buster Keaton. Peter Land sætter sig i forskellige groteske situationer, der henter sin inspiration slapstick-komedien. I én af videoerne falder han ned af en trappe. Og i en anden ender en cykeltur med at han hele tiden kører i grøften.

Det lyder umiddelbart sjovt. Men det er det ikke. Det stopper nemlig ikke. Filmene er klippet, så den ”sjove” episode gentages igen og igen. I en uendelighed. Og så er det ikke sjovt længere. Faldet ned af trapperne bliver et absurd lukket system, som det er umuligt at undslippe fra. Det komiske forvandler sig til noget tragisk. Gentagelsen bliver et billede på tilværelsens absurditet og meningsløshed.

Peter Land har arbejdet med videoer siden begyndelsen af 1990’erne og er kendt for at sætte sig selv i groteske og absurde situationer, hvor han både mentalt og fysisk blotter sig selv som person og som mand.
Tilbage