Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2013

6. februar 2013 kl. 19:30 Den filterløse kunst - og en særlig nerve...

Foredrag om sindslidendes kunst på Holstebro Kunstmuseum
 
Kunst er mange ting. Noget er anerkendt, og andet er ikke. Og så er der en helt særlig kunst, der placerer sig på kanten af det anerkendte. Nemlig den kunst der laves af sindslidende.
 
I Danmark har sindslidendes kunst en særlig placering i kraft af Museum Ovartaci i Risskov. Her han man de sidste 100 år har samlet på genstande, som patienterne har lavet. Siden 1975 hvor museet åbnede, har interessen for museet og sindslidendes kunst været stigende.   
 
Det skyldes særligt Kunstneren Louis Marcussen, der bedre er kendt under sit kunstnernavn Ovartaci. Han var indlagt på hospitalet i 56 år fra 1929 til sin død 91 år gammel i 1985. Her skabte han et unikt og kunstnerisk univers befolket med særprægede figurer, der var halvt katte, halvt kvinder.   Asger Jorn satte Ovartacis kunst meget højt, og sørgede for at hans billeder kom til at indgå i Dubuffets kunstsamling L'art Brut i Lausanne.

Onsdag den 6. februar kl. 19:30 kan man få mere at vide Ovartaci og kunst skabt af sindslidende, når Mia Lejsted Bonde, der leder Museum Ovartaci, kommer til Holstebro Kunstmuseum for at fortælle om l’art brut og OutsiderArt, og hvordan og hvorfor denne kunst har sin plads i kunsthistorien.  

Anledningen til foredraget er Kunstmuseets udstilling ’The Staging Area’ med værker af Peter Linde Busk. Én af hans store inspirationskilder er psykiateren og kunsthistorikeren Hans Prinzhorn. Han var i begyndelsen af det 20 århundrede én af de første, der beskæftigede sig med sindslidendes kunst. Han så kunsten som en måde, hvormed den sindslidende kunne holde sammen på verden.   

Der er lagt op til et spændende foredrag om en kunst, der placerer sig på kanten af den anerkendte kunst, men som har en appel til os alle.
 
Fakta
Titel: Den filterløse kunst – og en særlig nerve
Tid: Onsdag den 6. februar kl. 19:30
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Entre: 50 kr.
 
    
Tilbage