Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2013

10. februar 2013 kl. 14 Omvisning i The Staging Area

For tiden kan man på Holstebro Kunstmuseum se udstillingen ’The Staging Area’ med maleri, grafik og keramik af Peter Linde Busk. Søndag den 10. februar kl. 14 kan man komme med kunstformidler Peter Haarby på en omvisning i udstillingen.
 

Her kan man høre om Peter Linde Busks univers, der er fyldt med ’Skæve eksistenser’, der lever deres tilværelse i en kaotisk verden fuld af melankoli og vilkårlighed. De udgør et tragikomisk persongalleri, der kæmper med tilværelsens store spørgsmål og menneskets grundvilkår, fanget et ukendt sted i færd med at blive til.
 

Kunstformidler Peter Haarby vil også fortælle om Peter Linde Busks malemåde. Den indeholder både figurative og ekspressive elementer samtidigt med, at han nogså arbejder stramt med mønstre og ornamenter.
 

Peter Linde Busk (f. 1973) har i de senere år markeret sig som én af Danmarks betydeligste yngre malere. Han er født og opvokset i Danmark, men har uddannet sig i udlandet. Han bor og arbejder i Berlin og er godt på vej til at skabe sig et navn internationalt. Udstillingen på Holstebro Kunstmuseum er hans første museumsudstilling.
 

Fakta
Hvad: Omvisning i udstillingen ’The Staging Area’ med værker af Peter Linde Busk
Tid: Søndag den 10. februar 2013 kl. 14
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, Holstebro
Entre: Det er gratis at deltage i omvisningen, men der betales normal entre til museet.
Tilbage