Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2013

20. februar 2013 kl. 19:30 Aftenomvisning i The Staging Area

Publikum på Holstebro Kunstmuseum har i øjeblikket mulighed for at opleve den danske kunstner Peter Linde Busks (f. 1973) solopræsentation ’The Staging Area’. I den anledning kan man onsdag den 20. februar 2013 kl. 19:30 komme med museumsinspektør Anders Gaardboe Jensen på en omvisning i udstillingen. 
 
Omvisningen tilrettelægges med fokus på udstillingens overordnede temaer, som blandt andet tæller menneskets eksistentielle grundvilkår, fejlslagen eller paradoksal skønhed samt moderne kunst og sindssygdom. Med et væld af litterære og populærkulturelle referencer præsenteres vi i udstillingen for et alsidigt persongalleri, der tilsammen aftegner en kunstnerisk praksis i grænsefeltet mellem abstraktion og figuration.

Under inddragelse af hovedstrømninger i museets øvrige samlinger tales der endvidere om Peter Linde Busks arbejdsproces og den kunsthistoriske baggrund for hans praksis, heriblandt ikonmaleri, CoBrA og Art Brut.

Peter Linde Busk har i de senere år markeret sig som én af Danmarks betydeligste yngre malere, og er til daglig bosat i Berlin. Udstillingen på Holstebro Kunstmuseum er hans første museumsudstilling.
 
Tilbage