Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2013

14. april 2013 kl. 14 SKÆVE EKSISTENSER OG POKERSPILLERE

'Dead Mans Hand’ hedder et af billederne på Peter Linde Busks udstilling ’The Staging Area’, som for tiden vises på Holstebro Kunstmuseum. Titlen henviser til den hånd pokerspilleren og revolvermanden Wild Bill Hickok sad med, da han blev skudt på Saloon No. 10 i Deadwood den 2. august 1876. En hånd, der består af de to sorte esser og to sorte ottere.
 
 
At der er masser af poker i udstillingen kan man overbevise sig om, når kunstformidler Peter Haarby på søndag den 14. april viser om i udstillingen. Den er nemlig fyldt med skæve eksistenser og fallerede pokerspillere, der alle prøver at opretholde en facade.
 
 
Peter Linde Busk spiller selv poker. Og han er fascineret af menneskelige facader – og hvad der er bag dem. Hans figurer fører sig frem og optræder, men der er altid noget mere. Noget der er skjult, og som vi først ser, når vi kigger på billederne anden gang.
 

Der er mange andre fortællinger og referencer i Peter Linde Busks kunst. Han er inspireret af sindslidendes kunst og af Cobras mere mørke sider. Og så bruger han mange forskellige teknikker i sine malerier.
 

Alt det vil man kunne få mere at vide om, ved omvisningen på Holstebro Kunstmuseum på søndag kl. 14.
 

Fakta
Hvad: Omvisning i ’The Staging Area’ med malerier og grafik af Peter Linde Busk.
Tid: Søndag den 14. april kl. 14
Entre: Selve omvisningen er gratis, men der betales normal entre til museet

 
Tilbage