Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2013

7. august 2013 kl. 14 Glasss
en omvisning

Svævende, næsten vægtløse glaskloder. Blodige hjerter tilsyneladende lige revet ud af et dyr på slagtebænken. Kæmpemæssige, forsølvede glassugerør. Og enorme glasfade, med fantastiske mønstre. Det er bare nogle få af de mange spændende værker, man kan opleve på udstillingen GLASSS, der kan ses sommeren over på Holstebro Kunstmuseum.
 
Her kan man møde 14 danske kunstnere, der ved at udforske og udfordre glasset, har udviklet det til at være et kunstneriske materiale af høj kvalitet, der kan udtrykke de samme kunstneriske værdier som mere traditionelle materialer som keramik og bronze.
 
Kunstformidler Peter Haarby tager publikum med på en omvisning i den fascinerende udstilling, der markerer den endelige accept af glas som et fuldgyldigt kunstnerisk materiale. På omvisningen vil man kunne høre om kunstnerne, deres værker og om hvordan de er blevet til.
 
GLASSS viser værker af Lene Bødker, Tobias Møhl, Pipaluk Lake, Stig Persson, Steffen Dam, Christina Rivett, Pernille Braun, Karen Lise Krabbe, Lotte Thorsøe, Susanne Jøker Johnsen, Marie Retpen, Jeannet Iskandar, Tillie Burden og Maria Koshenkova.
 
Der er både tale om etablerede navne på den danske og internationale glasscene – og yngre kunstnere på vej frem.
Tilbage