Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2013

23. november 2013 kl. 8:00-18:00 Tal R på ARoS - Kunstudflugt


Lørdag den 23. november åbner ARoS en stor udstilling med værker af Tal R. Holstebro Kunstmuseum arrangerer en én dags tur til Århus, hvor vi også besøger Museum Ovartaci. 

Udstillingen bliver den hidtil største præsentation af TAL R’s værker – en udstilling der viser Tal R’s nyeste pigmentmalerier, samt hundredvis af mindre malerier, tegninger, collager og tryk fra hele hans omfattende produktion.  

Samtidigt er der også lejlighed til at se udstillingen PAS DE DEUX ROYAL, der er et møde mellem Dronningens og Prinsgemalens kunst.

Kl. 14.15 kører bussen fra ARoS til Museum Ovartaci i Risskov, der viser kunst af kunstnere med psykiske problemer eller sygdomme. Museet har navn efter sin mest berømte kunstner Louis Marcussen – eller Ovartaci som han kaldte sig selv – der levede 56 år på hospitalet, og som ved sin død i 1985 efterlod sig et omfattende og meget spændende værk.
 
PROGRAM
Kl. 8:00: Afgang med bus fra Holstebro Kunstmuseum
Kl. 10:00: Besøg på ARoS med TAL R
Kl. 14:15: Afgang mod Museum Ovartaci
Kl. 16:00: Afgang mod Holstebro
 
Pris incl. transport, entreer og kaffe og rundstykker i bussen: 360 kr. for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner; 385 kr. for ikke medlemmer. Frokost er for egen regning. Der er Café og Restaurant på ARoS, og mulighed for at gå ud i byen og spise.
 
Tilmelding på senest mandag den 8.11.2013 i museets reception eller til turleder Peter Haarby på ph@holstebrokunstmuseum / tlf. 9742 4518
Turen gennemføres kun ved min. 30 personer. 

Tilbage