Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

Diego Velasques: Portræt af Pave Innocent X. c a. 1650. Pallazzo Pamphilj, Rom Diego Velasques: Portræt af Pave Innocent X. c a. 1650. Pallazzo Pamphilj, Rom

5. februar 2014 kl. 19:30 VELAZQUEZ - foredrag med Signe Jacobsen


Velaszques var barokkens førende portrætmaler. Kunsthistorikeren Signe Jacobsen fortæller i rækken om kunstens store mestre om den spanske kong Filip den 4’s hofmaler
 

Diego Velazques blev født i Sevilla i 1599. Som 12-årig kom han i lære som maler og som 18-årig blev han selvstændig maler. Som 22-årig blev han det spanske hofs maler – en stilling han beholdt frem til sin død i 1660. En usædvanlig karriere, som man kan høre meget mere om, når kunsthistoriker Signe Jacobsen onsdag den 5. februar holder foredrag om Velazques på Holstebro Kunstmuseum i rækken af foredrag om kunsthistoriens store mestre. 
 
Velazquez startede med at male religiøse motiver og folkelivsbilleder. Men det er primært som portrætmaler og hofmaler for den spanske kong Filip 4, vi kender ham i dag. Berømt er maleriet af Pave Innocent X, som bl.a. den engelske maler Francis Bacen har brugt som forlæg for flere malerier. Også Picasso lod sig inspirere af Velazques berømte maleri Las Meninas, som han nudførte 58 parafraser over. I det hele taget kan hans betydning for det europæiske portrætmaleri ikke overvurderes.
 
Gennem hans værker får man et gribende billede af hans samtid. Også hans hudløse skildringer af den habsburgske kongefamilie stigende degeneration, som følge af indgifthed, hører til blandt kunsthistoriens allerstørste malerier. Men samtidigt betages man af de ubegribeligt virtuose og farvestærke malerier, som har henrykket og inspireret senere malere som f.eks. Manet og impressionisterne. 
 
Foredragsholder er kunsthistorikeren Signe Jacobsen. Det er 3. sæson hvor hun med indsigt og humor fortæller om kunsthistoriens store mestre på Holstebro Kunstmuseum. Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.   
 

Tilbage