Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

Udsigt fra Rue de la Bucherie 37 over Dalkey, 2012. Privateje. Udsigt fra Rue de la Bucherie 37 over Dalkey, 2012. Privateje.

5. marts kl.19:30 En aften med Jesper Christiansen

 
Udstillingen 'Go Back' med værker af Jesper Christiansen er i bogstaveligste forstand en rejse bagud. Bagud i Jesper Christiansens værk, men også i hans egen historie. 

Jesper Christiansens billeder er finurlige og skævte humoristiske fortællinger. Tilsyneladende umiddelbare og enkle skildringer fra hjemmet eller parisiske boghandlere. Men dykker man bare en lille smule ned under billedoverfalden - eller bare ind i billedernes enkelte elementer - vælder det frem med mere eller mindre skjulte fortællinger. 

Sammen med alle de mange 'virkelige' genstande fra Jesper Christiansens liv - gamle Märklin-tog, dukketeatre, liggestole, lamper og kander - udgør malerierne en næsten labyrintisk rejse både bagud i Jepser Christiansens kunst og hans liv. Ikke en privat rejse, men en rejse og en fortælling, der gennem det personlige bliver almen og vedkommende for os alle.

Denne aften kan man høre nogle af de fortællinger. Måske får vi fortællingen om hvorfor der både optræder en luftpumpe, en vandkande, en forlængerledning og librettoen til Wagners 'Die Valkürie' på ét og samme billede. Eller hvorfor en engelsksproget boghandel fra Paris har fået erstattet sin udsigt til Notre Dame med en udsigt ud over Det Irske Hav. Eller hvad en plakat fra musicalen 'Sound of Music' laver i et andet maleri. Eller måske nogle af de mange andre finurligt historier, som kan gøre os klogere på Jesper Christiansens billeder, og på os selv.

Det koster 50 kr. at deltage i arrangementet. 

   
Tilbage