Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

24. - 25. maj 2014 Kunstrejse til København aflyst

 
På grund af for få tilmeldinger har det desværre været nødvendigt at aflyse kunstrejsen til København den 24. & 25. november. 

Den farverige kunstner, eventyrarkitekt og økoaktivist Friedensreich Hundertwasser (1928-2000) præsenteres omfangsrigt på ARKEN i Ishøj, hvor der også er mulighed for at se international verdensklassekunst fra samlingerne. Statens Museum for Kunst satser stort i forbindelse med hundredåret for Asger Jorns (1914-73) fødsel med en udstilling, der viser andre og nye sider af den ellers velkendte danske kunstner. Endelig er der mestermøde på Ordrupgaard med den særdeles anmelderroste udstilling Dramaet i Arles, hvori medvirker Vincent van Gogh (1853-90), Paul Gauguin (1848-1903) og Émile Bernard (1868-1941).   
 
Program
Lørdag d. 24. maj:
Vi kører fra Holstebro Kunstmuseum kl. 07:00. Der serveres kaffe og rundstykker efter afgang. Inden ankomsten til København holder vi pause og spiser frokostsandwich. 
Første stop er ARKEN, hvor vi ser udstillingen med Hundertwasser. Herefter besøger vi den store Asger Jorn-udstilling på Statens Museum for Kunst. Derefter indkvartering på hotel Bella Sky Comwell i Ørestaden. 
For interesserede arrangeres der fællesspisning på hotellets restaurant ’The Balcony’. Tilmelding via tilmeldingsblanketten.    

Søndag d. 4. maj: 
Efter morgenbuffeten på hotellet forlader vi København og kører herfra til kunstmuseet Ordrupgaard, der viser udstillingen van Gogh, Gauguin og Bernard – Dramaet i Arles. Herefter hjemtur til Holstebro. Forventet ankomst midt på aftenen.  
 
Ret til ændringer forbeholdes! 

Praktiske oplysninger
Vi kører til København i en firestjernet langtursbus med 54 siddepladser, ekstra god benplads, aircondition, toilet, minikøkken med kolde og varme forfriskninger, etc. Der serveres kaffe/te og rundstykker og efterfølgende sandwich på udturen. 

Vi har bussen til fri disposition, og den vil derfor bringe os sikkert rundt til de forskellige destinationer i København og omegn. Om søndagen kan man evt. vælge at spise en frokost i Ordrupgaards café, men der vil også være ophold undervejs på hjemturen.     

Vi bor på hotel Bella Sky Comwell i Ørestaden ved Bella Centret, Fields og Metro som naboer. Se evt. mere på www.bellaskycomwell.dk.
 
Vær venligst opmærksom på, at turen udelukkende gennemføres ved minimum 30 tilmeldinger. Pladserne reserveres i overensstemmelse med først-til-mølle-princippet. NB! Allersidste tilmeldingsfrist er søndag d. 23. marts 2014. Så snart vi ved, om turen kan gennemføres, opkræves der betaling i form af et engangsbeløb svarende til kunstrejsens fulde pris. Tilmelding er bindende. Riis Rejser anbefaler, at man tegner en afbestillingsforsikring. 
 
Pris
For medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner:
Kr. 1.950,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Øvrige: 
Kr. 2.150,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: kr. 350,- 
Tillæg for afbestillingsforsikring: 5% af rejsens pris.
Fællesspisning lørdag aften med samme 3-retters menu samt vinmenu: kr. 585,- (tilvalg). 
 
Prisen inkluderer: bustransport, kaffe & rundstykke (tur), 1 x frokostsandwich (tur), hotelophold, morgenbuffet, entré til ARKEN (inkl. omvisning), Statens Museum for Kunst (inkl. omvisning) og Ordrupgaard. 
Der tages forbehold for prisstigninger m.m. 

Turleder
Museumsinspektør Anders Gaardboe Jensen, Holstebro Kunstmuseum, der kan kontaktes på agj@holstebrokunstmuseum.dk eller 9742 4518 / 2613 7745. 
 
Teknisk rejsearrangør
Riis Rejser, Vestergade 18, 1. sal, DK-7620 Lemvig. 
 
 
Tilbage