Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

27. september 2014 kl. 13:30-15:30 Fabeldyr, masker og farver


Hvordan gør kunstnerne, når de laver deres billeder og skulpturer? Det kan man finde ud af, når kunstformidler Peter Haarby inviterer børn og voksne til Aktivitetseftermiddag på museet. 

Kunstnerne i Cobra-gruppen var glade for masker og fantasivæsener. De var også glade for stærke og klare farver. Og de kunne li at tegne og male spontant og umiddelbart. 
 
Aktivitetseftermiddagen starter med en kort omvisning i Holstebro Kunstmuseums udstilling ”Min Skat – Kunst i Privateje”. Her er der blandt andet udstillet en masse billeder af kunstnere fra Cobra sammenslutningen som hænger hjemme i stuerne i private hjem i Holstebro.. Det er kunstnere som Asger Jorn, Egill Jacobsen og Carl-Henning Pedersen som man vil kunne høre om.   
 
Efter omvisningen skal deltagerne selv i gang med blyant og farvekridt og lave billeder, som Cobra-kunstnernes gjorde. Undervejs fortæller kunstformidler Peter Haarby, der har tilrettelagt og guider gennem aktivitetseftermiddagen, om farver og komposition og gir inspiration til at gå videre med at male Cobra-billeder derhjemme. 
 
Som afslutning på aktivitetseftermiddagen sammenlignes deltagernes billeder med de ”ægte” Cobra-kunstnere. 
 
Aktivitetseftermiddagen er både for børn og voksne og formidler kunst på en ny måde ved at kombinere fortællinger om kunst med praktisk afprøvning af kunstneriske teknikker. Materialer og deltagelse er gratis, men der betales normal entre til museet. Børn skal være minimum 7 år for at deltage. 
 
Museet stiller papir, blyanter, farvekridt og andre materialer til rådighed, men man er velkommen til også at medbringe egne materialer. 
 
Det er gratis at deltage, men der betales normal entre til museet. 
 
 
 
Tilbage