Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

Jens&Morten - Hulen Jens&Morten - Hulen

13. - 17. oktober 2014 Hulen - Efterårsferie for børn

 
Efterårsferie! Hvad kan man lave, når skolen er lukket, det regner og man keder sig. Man kan for eksempel gå op opdagelse i Holstebro Kunstmuseums underjordiske hule. 

Man ved ikke rigtigt med huler. Hvad gemmer der sig bag det næste hjørne. Er det en guldskat? Et gemmested? En masse skeletter? Eller et fortidsuhyre, der har overlevet i hulen i tusindvis af år? Og kan man finde vejen ud igen? Eller må man tilbringe resten af sit liv i hulen? Huler fascinerer, er mystiske og overrasker. Og Hulen er et spændende, magisk og samtidigt lidt skræmmende sted.
 
I efterårsferien kan man komme på hulebesøg på Holstebro Kunstmuseum. Her har kunstnerduoen Jens&Morten sammen med elever fra Dansk Talentakademis Kunst&Design-linje lavet en magisk hule, som børn og voksne kan gå på opdagelse i. 
 
Der vil være flere aktiviteter i hulen. Man kan være med til at udsmykke den med sit helt eget hulemaleri. Eller man kan lave en afstøbning i witavrap og tape, som så klistres på hulens væg. Til slut – når efterårsferien er ovre – vil hule rumme spor af alle de børn, der i ugens løb har besøgt hulen, og været med til at sætte deres præg på den. 

Onsdag den 15. oktober får hulen besøg af Skuespiller Sigrid C. Moses-Jacobsen, der vil fortælle historier. Og torsdag den 16. kommer fortæller Ingrid Hvass forbi og fortæller mellem kl. 13 og 15.  
 
Man kan allerede opleve den magiske hule fra den 4. oktober. Og når efterårsferien begynder mandag den 13. oktober starter aktiviteterne, som kører dagligt fra kl. 12-16 frem til fredag den 17. oktober. 
 
 
Tilbage