Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2015

4. februar kl. 19:30 Tegneaften for nybegyndere og erfarne


Kunstformidler Peter Haarby inviterer til tegneaften, hvor nybegyndere såvel som erfarne kan prøve kræfter med kunstens grunddisciplin - tegningen. 

Tegningen er kunstens grunddisciplin, som alle kunstnere fra Leonardo over Rembrandt til John Olsen og Tal R har benyttet sig af. Blyanten og papiret har været et af deres deres vigtigste redskaber til at udtrykke og til at fastholde virkeligheden med. 
 
Det er vigtigt at lære at tegne. Selvfølgelig hvis man vil være kunstner. Men det er også et vigtigt sprog at kunne for alle, fordi man gennem tegning lærer, at tingene kan ses på mange måder. Og fordi man styrker sin opmærksomhed og koncentration. 

Derfor giver Holstebro Kunstmuseum nu alle muligheden for at stifte bekendtskab med tegningen.  Alle er velkomne til tegneaftenen – hvad enten man er en erfaren tegner eller nybegynder, der har lyst til at prøve sine evner af. Museet stiller papir, tegnebrætter og blyanter til rådighed, men man er også velkommen til at medbringe signe egne tegneremedier. 
 
Der vil blive gennemgået en række enkle tegneøvelser. Og der vil blive tegnet efter de skulpturer, der for tiden er udstilliet i museets nuophængning 'På kryds og tværds mellem vestlig og ikke-vestlig kunst. 
 
Det er gratis at deltage, men der betales normal entre til museet. 


Tilbage