Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2015

4. november kl. 19:30 Martsudstillingen – personer og værker


Martsudstillingen, der eksisterede fra 1951 til 1982, bestod af tolv kunstnere, er hver. Forfatteren og kunstkritikeren Henning Jørgensen fortæller om de enkelte kunstnere. 
 
Fra 1951 til 1982 var Martsudstillingen én af de mest markante, danske kunstnersammenslutninger. Medlemmerne var enige om, at kunsten ikke skulle være bestemt af tidens, kortvarende modestrømninger. De ville i stedet gøre deres kunst tidløs ved at forbinde den med traditionen. 
 
Og selv om de på lignede hinanden både i deres holdninger til kunsten og der var fælles træk i den måde de rent konkret arbejdede med deres værker på, var de samtidigt individualister og hver i sær stærke personligheder. 
 
Malerne Ejler Bille, Viggo Jensen og Åge Vogel-Jørgensen var abstrakte, mens Poul Ekelund, Arne Johannesen, Harald Leth og Jeppe Vontillius var figurative. Agnete Madsen modellerede heste og portrætter, mens Erik Thommesen skar skulpturer i træ, der godt nok havde titler som Mand og Kvinde, men som var mere abstrakte ens figurative. Anna Thommesen vævede billedtæpper mens Gertrud Vasegaard var sammenslutningens keramiker. 
 
I dette – det andet foredrag om Martsudstillingen – fortæller forfatter og kunstkritiker Henning Jørgensen om de enkelte kunstnere og deres værker, mens historien om sammenslutningen træder i baggrunden.          
 
Henning Jørgensen er landets fremmeste kender af Martsudstillingen. Han har kendt flere af Martsudstillingens medlemmer personligt, og har lavet udstillinger om bl.a. Gertrud Vasegaard, Erik Thommesen og Agnete Madsen. Han har desuden skrevet hovedartiklen i udstillingskataloget. Henning Jørgensen er i den brede offentlighed kendt som professoren i arbejdsmarkedsforhold fra Aalborg Universitet, der jævnligt optræder som politisk kommentator i radio og tv.   
 
I samarbejde med Folkeuniversitetet.
 
 
Tilbage